#9
Lidt om stress
Denne historie er som de andre fra min hverdag. Det er desværre en historie jeg møder igen og igen og…
Jeg blev kontaktet af en kollega om jeg havde tid. Den drejede sig om en ung mand der var presset i hans liv. Jeg fandt tid da det var en hastesag.
Peter kom ind dagen efter. 32 år og i gang med hans første ”rigtige” job som færdiguddannet læge.
Som altid efter en indledende kort samtale gik vi et skridt dybere.
Da Peter skulle fortælle lidt mere om sig selv startede det på følgende måde, han sagde:
”jeg er normalt ikke god til at tale om mig selv men… ”
Så sagde han ikke mere… Han brød ganske enkelt sammen og græd og græd og græd og havde meget svært ved at være i sig selv.
Jeg er trænet i, og har stor erfaring med at møde mennesker i krise og sorg. Jeg har uddannelser og erfaring fra www.bornsvilkar.dk og sorggrupper og www.as3.dk hvor jeg har mødt mange mange mennesker i sorg og krise, derfor ved jeg hvad der sker, og jeg har ingen problemer med at være i et rum, hvor et andet menneske har brug for at give slip og give plads til det svære.
Da gråden fortog sig sagde han undskyld. Jeg sagde med det samme, at det skulle han på ingen måde undskylde og at der var plads til alt hos mig.
Så gik vi stille og roligt i gang med at sætte ord på alt det svære og der var meget.
- For meget arbejde
- For meget ansvar
- Forkerte konfrontationer ift kompetencer
- Glemt hvad der gør en glad
- Glemt at bevæge sig
- En gammel sportsskade
- Hukommelsesproblemer
- Søvnbesvær
- Tryggen for brystet
- Ondt i armene
- Dårlig mave
- Og en del mere
Peter kunne ganske enkelt ikke mere og var udmattet og færdig. Peter var ramt af voldsomt stress.
Når jeg møder dette uvæsen, strees, ændrer jeg egentligt lidt rolle og går fra det coachende til det mere rådgivende. Jeg tager ganske enkelt ansvaret for den der er ramt af stress. Forstået på den måde, at jeg rådgiver og vejleder og fortæller hvad der skal gøres. Den enkelte oplever ikke dette skift, da jeg flekser lidt ind og ud af rollen som henholdsvis coach og rådgiver.
Men det er min erfaring, at man ikke skal coache en der er ramt af stress. Kontrolcenteret hos den enkelte er røget og man kan ikke se skarpt og ikke mindst man ved ikke hvad der er den rigtige beslutning.
Da der kom lidt luft og ro på i samtalen sagde jeg ordret:
”Nu bliver det lige lidt hårdt det jeg siger…”
Når man siger dette får man automatisk endnu mere opmærksomhed.
Jeg fortsatte på følgende måde:
”Peter du er syg, du er syg med stress og der hvor du er lige nu, er det ganske alvorligt og vi skal passe på dig!”
Som coach kan jeg i sagens natur ikke stille diagnoser, men jeg er erfaren nok til at genkende stress.
Derfra sagde jeg følgende:
”Du skal sygemeldes og vi skal have dig til lægen så hurtigt som muligt, så du kan få en sygemelding. Du skal have en bisidder med til lægen så vedkommende kan høre hvad der også bliver sagt. Når dette er sket, laver vi en plan for at få dig tilbage i topform.”
Peters familie, far, mor, kæreste og hund stod til rådighed med det samme. De/vi rykkede dagen efter og Peter kom til læge og fik en sygemelding gående på akut stress. Og i første omgang gældende for 3 uger. (Stress kan hvis det ikke tages alvorligt, invalidere den enkelte. Ofte når jeg møder personer i stress kigger vi ind i længere sygeperioder)
Arbejdspladsen tog ansvar for at hjælpe og støtte Peter og meldte med det samme ud, at han skulle fokusere på at blive rask. Da vi mødtes ugen efter vores første møde var de formelle ting faldet på plads.
Så gik vi i gang med rejsen tilbage til livet, ”so to speak.”
Når man er ramt af voldsom stress handler det i første omgang om at erkende det og derefter få det afmonteret. Når det er afmonteret kan man begynde at sigte efter at komme tilbage på arbejdet igen.
Som coach tager jeg en del ansvar for dem som kommer hos mig, og sammen med Peter lagde vi en langsigtet plan, hvor jeg på dagligt niveau fulgte op på ham og over tid langsomt gav lidt mere slip på ham.
Jeg tager faktisk så meget kontrol, at jeg ”bestemmer” hvor hårdt og hvor meget man må træne i forhold til puls mm. Så det er ret detaljeret hvordan jeg/vi tilrettelægger ”vejen tilbage,” men jeg bestemmer – i starten i alle fald.
Det ville blive et meget langt skriv hvis jeg skulle fortælle hele rejsen tilbage for Peter, men grundlæggende har vi fået styr på alt og han er tilbage i livet for fuld skrue og ikke mindst i kontrol med sig selv.
Vi fik fikset sportsskaden, vi fik styr på arbejdsmængden, vi fik styr på arbejdsindholdet, vi genfandt balancen i livet, vi arbejdede meget bevidst med gode og glade ting, han blev glad igen og kom i overskud i hans liv, og langsomt fik vi ham guidet tilbage på arbejdet (at komme tilbage til arbejdet efter stress er en proces og noget der skal tages ganske alvorligt og styres stramt, man starter ikke bare op på fuld skrue) og et liv i overskud.
#stressernogetlort
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
Hej John-Erik
Jeg ville bare fortælle dig, at jeg om en uge har arbejdet i xxxx i 4 måneder, og jeg havde aldrig troet, at jeg kunne være så glad for at gå på arbejde! Jeg har det virkelig godt og jeg har lært utrolig meget om mig selv siden min sygemelding i september.
Samtidig kan ord ikke beskrive, hvor taknemlig jeg for, at du greb mig inden det gik rigtig galt. Derfor er jeg ovenpå igen!
Bedste hilsner
LM
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”