#11 Når man dedikerer sit liv

”Det skal jeg sige dig John-Erik, da jeg gik i 6.kl. var en af mine klassekammerater Liv. Hun var det skønneste, dejligste og mest livsbekræftende menneske man kunne forestille sig.
Hun led af xx kronisk dødelig sygdom og kunne se frem til at dø som 40 årig.
Her besluttede jeg, at jeg ville bruge mit talent til at forske i medicin så jeg kunne gøre en forskel for syge mennesker, og måske også for hende….”
Mads 28 år
Ovenstående er en fin lille historie fra min hverdag – historien har en ganske sød ”krølle” som du kan læse herunder.
Jeg får ofte spørgsmålet: ”Hvad er det egentlig du går og laver John-Erik?” Jeg skriver lidt om det her på min lille blog. ( https://bangakademi.dk/bloggen/ )
Opgaverne er mange, specielle og ganske unikke. Grundlæggende handler det om at støtte mennesker i en speciel situation i deres liv.
Her er en lille historie om:
”Det at dedikerer sit liv”
Jeg har Mads kommende. Han er netop i en alder af 28 blevet færdig med en Cand.Polyt XX fra et universitet i Københavns området. Jeg har været så heldig, at få lov at støtte ham i den svære proces med at få den sidste store opgave på plads, få den afleveret og få den forsvaret og bestået. Han bestod med det fineste resultat.
Forløbet har været ganske sigende for det at arbejde som coach. I dette forløb arbejder jeg (også) med støtte, lytte, vejlede, sætte små daglige mål og strukturer, for at komme helt i hus med en kæmpe opgave.
I forhold til det faglige forstod jeg ganske enkelt ikke når Mads, i meget små ”portioner,” foldede det ud han forsker i. Jeg blev ganske enkelt helt blank – Mads kan sige nogle ord, på dansk, jeg ikke forstår. Men det er her ikke det vigtige. Det vigtige er, at Mads er blevet mødt i det der var hans udfordring i forhold til hans studie.
Og ganske kort kan man sige at målet, det første, er nået.
Nu er vi i gang med næste skridt, at lande drømmejobbet. Her skriver vi ansøgninger og træner jobsamtaler. Mads er et så stort talent inden for hans felt, at jeg er ganske sikker på, at han får tilbudt job ganske snart. Derfor har vi også aftalt, at det er helt ok lige at sige til kommende arbejdsgiver, at hans først kan starte x måned, da han lige skal mærke friheden ved ikke at studere.
Indledningen, eller svaret om man vil i indlægget her, er Mads´ svar på mit spørgsmål:
”Hvorfor valgte du egentlig at forske i xx?”
Vi havde ikke lige i vores samtaler været her før, og svaret overraskede mig og rørte mig ganske meget.
I en alder af 12 år valgte Mads et livsmål, at dedikere sit talent til en helt bestemt sag. Opgave efter opgave, i skolen, på gymnasiet og på universitetet, viden og mere viden, alt båret af et ”enkelt og simpelt” mål.
”Jeg vil gerne gøre en forskel for Liv”
Historien fik en lille og ualmindelig sød krølle.
Da Mads og jeg sad til vores første møde efter hans forsvar af hans opgave, sagde han at der udover ”jeg skal have et job” projektet, var to ting han også gerne ville have hjælp til.
Der var to beskeder der skulle ud af huset. Beskeder han ikke havde haft overskud til på grund af energiudladningen til hans store forskningsprojekt.
Den ene besked var til en ”ven” der var røget under tilblivelsen af kandidatopgaven.
Den anden besked var til Liv, hans klassekammerat som gik ud af 7.kl. Liv som han ikke havde haft kontakt med 14-16 år.
Han ville gerne fortælle Liv, at hun var hans inspirationskilde til at tage hans studie og komme i mål med dette.
Jeg tilbød at hjælpe med at udforme de to beskeder og Mads sendte dem efterfølgende til mig. De var så fine og godt formulerede, at jeg ikke ændrede en eneste ting.
Han sendte dem. Og han fik svar på begge.
Liv svarede nærmest med det samme, hun blev glad for hans besked, og de indledte en dialog.
Mads skal i nærmeste fremtid mødes med Liv over en kop kaffe.
Nogle gange spiller livet med.

Et par udvalgte referencer

Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️

Du har mig altid. 

Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået 

Tak for dig! 

Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker. 

Rigtig god aften til dig🌟

Kh 

Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.

C. 24 år.

1:1

Hej John-Erik,

Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.

Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.

Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.

Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.

Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.

Knus Camilla

Camilla k

1:1

“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!

Kathrine. 17 år

1:1 coaching

Kære John-Erik,

Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.

De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen

Ida - mor

1:1

Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊 

Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.

For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.

Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.

Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.

Tak.
P

P og A - Forældrer

2:1

“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”

H Mor til Laura