#26 Kongen – lidt om at mangle sin far
Dengang kongen (og hans far) blev glad
– lidt om nærvær og lidt om at mangle sin far –
”Jeg er kongen af gymnasiet” den store fyr sad over for mig. Han kiggede mig dybt i øjnene mens han sagde det. Han så godt ud, det vidste han også selv. Sådan 195 gode cm. 21 år. Yderst veltrænet. Tøjet diskret dyrt og en frisure der virkede casual, uden på nogen måde at være det.
Vi havde været i gang et lille stykke tid. Jeg bruger altid en god bid af starten på en session, på at møde det enkelte menneske. Her ”taler vi bare” oplever min gæst. Dealen er at jeg zoomer ind på den enkelte og jeg samler en masse information om gæsten. Information til at give mig en bedre forståelse for vedkommende, og på den måde være i stand til, at møde vedkommende endnu bedre.
”Hvorfor er du her egentlig?” spurgte jeg ham.
”Jeg er ikke glad” sagde han. ”Jeg tager kokain hver weekend….aaltsååå hver torsdag, fredag lørdag..” så min mor syntes jeg skulle tale med dig.
”Tak fordi du er ærlig” sagde jeg, ”Hvordan kan det være du ikke er glad?”
Vi talte lidt rundt om det, men Tobias kunne ikke rigtig helt sætte ord på det lige her de første par gange vi mødtes.
”Hej…. jeg har det allerede bedre… det der mumbojombo du laver virker…. Hvad er det egentlig du gør… Du mind fucker mig jo” sagde han og smilede. Det var hans intro til vores 3. session.
”Vi skal til USA til sommer. Vi skal også holde min fødselsdag der… ” sagde Tobias.
”Det da fedt” sagde jeg.
”Det er overhovedet ikke fedt” svarede Tobias. ”Det jeg allerbedst kunne tænke mig er, at holde min fødselsdag herhjemme i Danmark. Du ved… hjemme i vores hus, min have, med mine venner.. Men min far insisterer og siger, at han kun har tid til at holde ferie i den periode i sommerferien…. Jeg ved godt det kan lyde forkælet, men jeg vil bare så gerne holde min fødselsdag hjemme i mit hus… Jeg har aldrig holdt min fødselsdag i Danmark på min fødselsdato”
”Han er der aldrig.. ” sagde Tobias som en slags opfølgning på sætningen.
”Hvad mener du?” sagde jeg… vi nærmede os et eller andet essentielt.
”Jeg er faktisk ret sur på ham… faktisk ked af det….” Den store fyr sad lidt uroligt i stolen.
”Min far har aldrig været ude og se mig spille fodbold… eller noget som helst andet jeg har lavet. Jeg synes han er en kæmpe idiot…”
”Alle mine kammeraters forældre var der. De kørte os. De lånte biler så vi kunne komme afsted… Vi har 4 biler og vi måtte ikke engang låne en af dem…”
”Han var der aldrig….Han er der ikke…”
Der kom stille og roligt en mængde følelser på banen, en stor del vrede og ”ked-af-det-hed.” Tobias fortalte om en far der syntes han ”var der,” men på ingen måde var tilstede som den far Tobias havde brug for.
På sin 18-års fødselsdag havde Tobias fået en (dyr) bil… mens familien var i Mexico. På hans 19-års fødselsdag havde han fået et (dyrt) Rolex ur, 20-års et (meget dyrt) Shamballa armbånd mens de var i Canada osv.
Hver gang var Tobias blevet ked af det, for han havde igen og igen prøvet at fortælle, at han bare gerne ville holde sin fødselsdag i Danmark, med vennerne.. det ville være gave nok.
Når han ikke viste glæde for sine gaver, blev hans far fornærmet og sagde, at han var forkælet og så blev Tobias bare mere bitter og også lidt vred.
Tobias var ikke så god til denne vrede og havde svært ved at håndtere den. Han kunne ikke, over for andre, sætte ord på hvorfor han havde denne vrede. Så han blev ensom sammen med vreden.
På gymnasiet var han (ifølge ham selv 🙂 ) kongen af gymnasiet (jeg elsker denne selvtillid blandt unge 🙂 ), som alle så op til, og ude i byen kunne han ikke få plads til at vise sin sårbarhed og slet ikke fortælle, at han var ked.
I byen endte det i stedet med, at han gemte sin ”ked af det hed” med at tage et par baner kokain, så kunne han lettere fake han var glad… (eller det modsatte)
”Nogle gange når jeg er i byen, så misbruger jeg hans credit card… du ved bare sådan for at hævne mig… Han har aldrig sagt noget. Engang brugte jeg langt over 30.000 på en aften, på et bord du ved med flere flasker du ved… og dyreste Belvedere til bordet.. flere gange…”
”Hævne dig over hvad…?” spurgte jeg.
Spørgsmålet hang i luften. Det var tydeligt Tobias ikke havde regnet med at få det spørgsmål. Han sagde ikke noget, sad bare og kiggede.
”Jamen jeg synes det er svært at sætte ord på.. ” sagde han stille. ”Jeg tror det må være et eller andet med min far… ”
Teknisk kunne jeg måske have sprunget nogle skridt over og fortalt Tobias hvad jeg tænkte. Umiddelbart lå det lidt til højrebenet, men jeg synes det er vigtigt, at mine gæster selv har processen hen mod det som det nu engang handler om. Det gør det så meget stærkere og så er det jo heller ikke mine antagelser, men gæstens egen erkendelse.
”Måske er jeg bare skidesur på min far… ” sagde stille og roligt. ”Måske er jeg bare ked af det ift min far…. Det tror jeg, er det, som det hele handler om…..”
”Handler om hvad?” spurgte jeg.
”Se nu gør du det igen” sagde han og smilede.
”Gør hvad?” spurgte jeg og smilede tilbage.
”Du stiller alle de der spørgsmål gør du…”
Og jeg lytter (!) tænkte jeg, men det sagde jeg ikke højt, jeg smilede kun lidt.
”Jeg har fået det job vi søgte sammen” sagde han.
”Det er megafedt og jeg skal starte om 4 uger.”
Vi havde i fællesskab flækket en ansøgning sammen og søgt et job, hvor han både skulle lave noget administration og ikke mindst være ude på gymnasier og gøre opmærksom på det som firmaet producerede.. Noget med træning og noget kost. Lige Tobias, han var megaglad.
”For fanden John-Erik… ” Det var Tobias.. han ringede halvsent en søndag aften på vej hjem fra sin familie. Familien har en tradition med at mødes til mad hver søndag. Det er hyggeligt.
Han var ked af det, det kunne jeg høre.
”For fanden altså… Jeg sad og prøvede at komme igennem med, at jeg havde fået job… men de andre, i sær min far, lyttede ikke og sad bare og talte om penge og aktier, og så havde jeg slet ikke lyst til at fortælle det… for fanden altså… ”
Øj hvor var han ked af det og følte sig alene, lige der i sin bil.
”Godt du ringer… ” sagde jeg og lyttede til ham, mens han kørte ind mod hans lejlighed. Så sagde han ikke så meget, men fokuserede på at køre bil. Jeg var der bare, der i den anden ende.
”God nat… tak fordi du er der”
”Altid Tobias..” sagde jeg. ”Altid! Kan du sove godt..! og så rundede vi af.
Vi mødtes i den efterfølgende uge. Han kom ind nu, ofte smed han skoene, og kastede sig i den store stol og gled ligesom ned i den.
Efter lidt indledende dialog dykkede vi stille og roligt ned i de forskellige ting det også skulle handle om.
”Hvad nu hvis din far sad her?” spurgte jeg Tobias. ”Hvad nu hvis du kunne sige alt til ham og han var tvunget til at lytte? Hvad skulle han så have at vide?”
”Det kommer han aldrig til…” var Tobias´ hurtige svar. ”Det gider han simpelthen ikke bruge tid på…”
”Men det var ikke det jeg spurgte om…” sagde jeg.
Vi talte ind i, hvad ham far skulle have at vide. Det var svært for Tobias helt at sætte ord på, men stille og roligt kom ordene og meningen.
Vi havde lavet et ”set up” hvor vi lod som om faren sad over for ham, alt i mens jeg sad ved siden af Tobias.
”Jeg tror aldrig der er nogen der har set kongen af X gymnasium græde….” Sagde Tobias lidt ironisk på en eller anden måde.
”Du vild nok John-E… Du og dit mumbojumbo….Det er faktisk rart at få det ud….også lidt mærkeligt”
Hvad han ikke lagde mærke til var, at han stille og roligt mens han sad og talte, fik sat ord på det som det handlede om.
Grundlæggende om en søn der savnede sin far, og en far der ikke vidste hvordan man skulle give nærvær.
”Tør du tale med min far…?” spurgte han mig, mens han kiggede mig direkte i øjnene.
Spørgsmålet i sig selv afslører jo en række ting, men det talesatte jeg ikke.
I stedet svarede jeg ”Ja selvfølgelig… har du lyst til at deltage i samtalen også…?”
Det havde Tobias ikke. Han var ganske enkelt nervøs for muligheden for afvisningen fra sin far. Noget han ikke havde mod på at opsøge. Vi aftalte at jeg skulle invitere far til en kop kaffe. Tobias var af den overbevisning, at far nok hverken gad eller havde tid til et møde med en som mig.
Jeg sendte en sms til far. Hej ”far” jeg er er John-Erik (coach for Tobias) Jeg ringer til dig om ti min. mvh. John-Erik.”
Sms´en fik en thumps up.
”Jeg har ikke så meget tid….” sagde far i telefonen. ”Jeg er lige på vej ind til et forretningsmøde og jeg er i Italien”
”Det er fint…” sagde jeg. ”Men har du ikke tid til at komme ind til mig til et møde… Det handler lidt om Tobias.”
”Hvad har han nu lavet?” sagde far lidt aggressivt.
”Det handler også om dig…!” sagde jeg.
Tavsheden larmede lidt i telefonen.
”Hvad mener du….?” sagde han.
Han ville gerne mødes på mit kontor down town Cph, og helst så tidligt som muligt. Fint for mig. Der er et eller andet fedt ved at gå ind igennem København tidligt om morgen… jeg nyder det. Byen der er i gang med at vågne. Duftene. Lydene.
Så sad vi der, far og jeg. Det er lidt sjovt med nogle af de her mennesker der er vandt til at bestemme. De tager ret hurtigt over i samtalen…. til en start. Ofte er det både en vane og måske også lidt udtryk for usikkerhed. Langsomt, men ja uundgåeligt, drejede samtalen sig ind på Tobias.
”Jeg forstår ham simpelthen ikke…. han har jo alt hvad man kan ønske sig. ALT siger jeg dig. Han får jo alt det jeg ikke fik. ALT. Og alligevel er han uforskammet utaknemlig.”
Far blev lidt ophidset der i stolen der på kontoret…
”Er du klar over hvor mange penge han bruger… jeg siger dig….” Nu blev han rød i hovedet og talte lidt hurtigere… ”Det er lige meget hvad jeg gør, så er han ikke tilfreds…. ”
Han hævede stemmen lidt. ”Jeg synes faktisk han er ualmindelig fræk… ” sagde far vredt og kiggede intenst på mig.
”Hvad nu hvis det er dig der er fræk?” spurgte jeg.
Orghh jeg tror det var lige før han gik. Det var ikke lige det han havde regnet med at få som modsvar. Jeg tror lige her, at han blev oprigtig vred på mig og teknisk var det også ok…. Han valgte dog at blive siddende. Gal han tænkte.
”Hvad i alverden mener du med det…?” sagde han lettere konfronterende og noget forurettet på hans selvforståelse.
”Han har jo alt…!!! Hvad han kan ønske sig…… Hvad i alverden mener du med at jeg er fræk?”
”Hvad nu hvis han ikke har alt…. ?” sagde jeg. ”Hvad nu hvis han mangler noget…?”
”Ja så må jeg jo købe det… ” sagde far.
”Hvad nu hvis det er noget der ikke kan købes….?” sagde jeg forsigtigt.
”Hvad mener du?” sagde han.
”Tror du ikke Tobias ville være glad, hvis han fik alt det han gerne vil have…?” sagde jeg.
”Jo” sagde han.. ”Og det har han jo også…! …………. Ikke ? ”
Lige her dukkede der lidt usikkerhed op. Far så på mig i vildrede…
”Så hvad er det han ikke har, som jeg ikke kan købe til ham….?”
Øj jeg havde lyst til at fortælle ham hvad jeg tænkte, men jeg valgte at trække den lidt. Jeg ville så gerne, at han selv opdagede det.
”Hvad tror du det er han mangler….?
”Jamen jeg ved det virkelig ikke… Nu må du hjælpe mig. Jeg er helt blank….” Han blev nysgerrig nu og lænede sig lidt frem i stolen.
”Må jeg sige hvad jeg tænker…?”
”Det skal du…. ” sagde han.
”Jeg tror Tobias mangler sin far….!”
Her kunne man måske forvente et menneske der reflekterede sig frem til, at han måske ikke havde været der nok for hans søn. Måske et rørende moment hvor han fandt frem til, ikke at have været der. Noget ked af det hed, måske lidt tårer og så en rask opvågnen til en villighed til, at gøre noget nyt i forhold til hans barn.
Det skete ikke. Der var bare lidt stille.
”Hvad mener du…?” sagde han forsigtigt.
”Jamen jeg tror, eller jeg er ret sikker på, ganske enkelt at Tobias mangler dig… bare dig og det at være sammen med dig. At tale med dig. At du er der for ham…sådan fysisk.”
Han sagde ikke noget. I lang tid.
”Hvad sker der?” spurgte jeg.
”Jamen jeg ved simpelthen ikke hvad du mener…. Jeg tænker og tænker. Jeg synes jo jeg er der hele tiden…. ” Han var ikke vred mere. Mere sådan nysgerrig på hvad vi egentlig talte om.
Sessionen ændrede sig. Far blev meget nysgerrig på lidt det hele. Han ville jo gerne at hans søn var glad. Han begyndte også at reflekterer over, at han måske kunne gøre noget anderledes.
Han vidste bare ikke hvad og hvordan.
Det blev en fin rejse nu. Den allerførste ”lille” opgave (sidenhen kom der en del flere opgaver i samme stil) til far var, at han bare skulle gå en tur i skoven med Tobias og bare være og lytte og spørge. Det havde de aldrig gjort før.
Som far sagde: ”Det er en fin udfordring John-Erik.. det er det… men… hvad pokker skal jeg tale med ham om…?”
Det fik han selvfølgelig en lang række emner og redskaber til… således samtalen ikke ville gå i stå.
Den dag i dag får han stadig små fine redskaber, han kan bruge ift sin søn. Det spiller.
Vi er ikke i mål. Men vi er i gang. Far ønskede at komme i forløb hos mig. Det ville Tobias ikke have, jeg er hans coach. Det er fint jeg kommunikerer med far når der er ting der skal løses, men jeg er Tobias´ coach. Ikke fars. Far fandt en anden god samtalepartner og øver sig på at bare være. Han er blevet rigtig god til det. Det fedt!
Tobias kommer stadig hos mig, han er blevet noget ældre, men stadig med rigtig fin selvtillid. Siden vi startede forløbet, har familien kun holdt hans fødselsdag på dagen, om sommeren, med vennerne, i haven. Derhjemme.
Der viste sig et mønster som stadig er gældende. Når Tobias er ked af det, så begynder han at tage kokain ud i byen. Når han kommer hos mig, siger han med det samme: ”Jeg er faldet i….” Så begynder vi at undersøge, hvad det er der ikke spiller i hans liv. Det er oftest de store ting i livet det handler om når han ”falder i,” og ting som han har svært ved at sætte ord på.
Han sendte på et tidspunkt en sms til mig.
Jeg har gemt den 🙂
Der stod:
”Kongen af X-gymnasium er glad igen – vi ses på mandag og jeg glæder mig til at se dig”
#nærvær
#mumbojombo
Jeg spurgte begge, dog hver for sig, om jeg måtte gengive historien. Den var de med på.
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”