Boost Camps
Aktuelt har vi ikke nogle åbne camps, men er ude på skoler mm. og lave trivselsdage. Se mere her: www.trivsel.nu
I det følgende finder du mere om, hvad vi arbejder med og hvordan vi arbejder. Men først hvorfor vi har valgt at lave kurser for teenagers og studerende.
Ideen udspringer fra de mange mange coaching sessioner med unge mennesker og studerende, og ikke mindst mange foredrag og workshops for unge, som der er genneført i Bang-coaching.dk
Af de mange værdifulde coachingsamtaler og kurser er der mange fælles grundting, som vi erfarer er ting der rør sig i én når man er mellem 13 og 19 år. Det er disse grundting vi nu samler i en kursusrække, der hedder Boost Camps.
Se meget mere på dette link og tryk dig ind på Boost camps..
Modulerne er opbygget således at du stille og roligt, i et meget trygt miljø, får øje på, hvem du selv er og hvordan du dels lærer, men også reagerer på forskellige ting.
Udfra dette og en mængde andre ting arbejder vi videre med selvtillid, selvværd, at stille sig op i en forsamling og tale med andre få venner, sige fra over for disse eller måske andre i din familie, sætte sig mål og nå disse samt meget meget mere.
Pris. 2.200 kr. pr. modul. (April campen undtaget, den koster 2.500 kr. )Mange af de ting vi kommer til at arbejde med på de forskellige moduler er:
- Venner – nye som gamle, eller blot det at få venner
- Selvtillid
- Selvværd
- Hvordan du lærer
- Præsentationsteknikker
- Vaner – gode som dårlige
- Dine mål og opnåelse af disse
- Lær at bryde eller blot finde det der begrænser dig
- Bliv endnu bedre til at kommunikere
- Dit kropssprog og hvordan du håndtere eller arbejder med dette
- Få endnu flere sociale kompetencer at bringe i spil
- Bedre forhold til venner
- Bedre forhold til forældre
- Bedre forhold til autoriteter og andre der kan “stå i vejen” for dig
Samt en mængde andre ting i løbet af dagene.
Hvordan?
Har du nogensinde syntes at undervisningen i folkeskolen var kedelig? Well… vi garanterer at, sådan bliver det i alle fald ikke på dette kursus.
Vi bruger musik, vi bruger glæde, vi bruger bevægelse, vi fortæller historier, vi bruger oplevelser, vi skaber tillid og tryghed før vi overhovedet går i gang med noget som helst andet. Og når disse rammer ligesom er sat, går vi igang med at arbejde med de forskellige temaer.
(faktisk er vi også i gang med at tilbyde en helt ny uddannelse til jeres lærere, så de kan lære at undervise på en noget sjovere – og bedre måde… !)
Hvordan og hvem?
Der vil være mellem 30 og 60 mennesker i din alder tilstede. Vi samles allerførst i en stor gruppe, og sidenhen kommer du ud i en lille gruppe. Sådan arbejder vi skiftevis i den store og den lille gruppe. I den lille gruppe vil der være en voksencoach/mentor tilstede hele tiden, der ligesom styrer gruppen, men ellers arbejder den lille gruppe som en selvstændig enhed. Din coach vil være der i hele forløbet og være tilstede for dig hele tiden.
Ligenu har vi så forskellige uddannede coaches som, ja , skuespillere, kampsportsinstruktører, fotomodeller, designere, merkonomer, lærere, sangere, kommunikationsfolk, musikere mm. Alt i alt en bred forsamling, der alle har gennemgået et kursus i det at være coach for unge på din alder.
Vigtigt: Hvis du skulle have en ADHD diagnose eller andre diagnoser, bruger medicin, har svær astma mm. er det vigtigt at vi får det at vide. Du er i sagens natur velkommen, men vi vil gerne lige inden vi går i gang, i kontakt med dig
Vi VIL hele tiden blive bedre og det betyder at vi løbende vil spørge dig som eksperten, hvad du syntes var godt og ikke mindst, hvad der skal gøres bedre.