Ofte tager dagligdagens turbolens over og vi glemmer, at skue indad for at skue fremad.
-vi glemmer, at beslutte at forandre-
En coach skaber og hjælper dig via samtalen til at tale om de problemer og udfordringer du står med i hverdagen. Coachen har forskellige redskaber til at gøre denne samtale konstruktiv og frugtbar for dig, da formålet med coachingen er at give dig nye måder at tænke og handle på.
Hvor en Psykolog typisk vil arbejde med din fortid, og dens påvirkninger af dine handlinger i dag – der arbejder en coach med, hvordan du opfatter din nutid, og hvad du kan gøre for at skabe den fremtid du ønsker.
Coachingens tilgang betyder, at man ikke nødvendigvis behøver at være i dyb krise for at søge hjælp. Faktisk er coachingen et hverdagsredskab til at skabe større elle mindre forandringer, og dermed et værktøj der hjælper dig til at komme derhen, hvor du vil hen. Nogle gange er én coaching samtale nok!
En coach giver dig ny information, nye strategier og færdigheder; coachen viser dig, hvordan du får målbare resultater. Nogle gange lærer en coach dig ikke noget nyt, men husker dig på, hvad du skal gøre lige på det rigtige tidspunkt, og de presser, støtter eller løfter dig så til at gøre det!
Alle, der ønsker at skabe forandring kan have glæde af en coach, om det så er en virksomhedsleder på højeste niveau, en student, en hjemmegående, en hjemløs eller en regeringsleder.