Læringsstile

Category Archives

Foredrag

Jeg, eller vi, tilbyder en lang række foredrag for institutioner om unge og ungdomsliv. Med mere end 5.000 1:1 samtaler samt afholdte workshops for titusindvis af mennesker har vi lidt ballast for at fortælle om vores erfaringer.

Af foredrag vi aktuelt tilbyder er:

  • Mobning og hvordan man kan arbejde med dette – Se artikel under linket mobning
  • Motivation og glæde
  • Konflikthåndtering
  • Karriereplanlægning – kun for gymnasier og andre højere læreranstalter
  • Hjernen og forskellighed
  • Studieteknikker, herunder læringsstile og en mængde redskaber – se link her
  • Læringsstile
Hvis du ikke finder hvad du søger, så kontakt os og ganske ofte kan vi strukturere et foredrag der rammer præcist det I søger.

Teenage Jiu Jitsu


Jiu Jitsu


Mobning

Velkommen

Jeg tilbyder kurser og workshops i forhold til mobning. Gennem coaching af både unge og voksne samt fra mit tidligere erhvervsliv kender jeg til dette uvæsen.

Udover dette tilbyder jeg dels foredrag, men også at komme ud i klasser, gerne hele dage eller mere, og sammen med denne forsøge at ændre de strukturer der er skyld i mobningen.

Mine erfaringer er, at coaching hjælper den enkelte samt workshops kan afhjælpe en del i forhold til mobning om dette er blandt unge eller voksne.

Hvad der er vigtigt at vide for den enkelte er, at der findes en vej igennem, men at den ikke altid er nem at finde, eller se når man står i det.           Denne vej kan man finde, om man er 9 eller 65 år…

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtigende samtale på tlf. 2988 2440 enten for at høre om coaching af den der er blevet udsat for mobning, eller om et workshopforløb og hvordan dette kan tænkes ind i din/jeres organisation.

Jeg ved, at du gennem coaching vil, som offer eller forældre, finde vejen gennem mobningen og komme ud af dette. For jeg ved at der findes en vej!

Se mere om john-erik bang her

En af dem jeg har fået den ære at arbejde sammen med om dette i forbindelse med coaching, er Olivia. Olivia har i den grad valgt ikke at være offer, men også for hende har det været en hård og svær rejse. Sammen tilbyder vi nu en workshop, hvor vi kommer ud i grundskolen, fra 1.kl. til 10.kl, og fortæller om hvad det er og hvad man skal/kan gøre, dels som offer, dels som lærer og ikke mindst som forældre til den der er offeret. Se mere her et bøjet græstrå 

Kære John-Erik

Tak for din tilbagemelding. Og – tak for din meget professionelle coaching af Olivia.

Vi er meget stolte af hende, af at hun er nået så langt – på så relativ kort tid !

Det er en anden Olivia ( eller en anden side af Olivia), der i den seneste tid

har eksponeret sig for omverden. Det er godt gået, og vi er så glade!

Anja K, mor til Olivia på 16 år.

 

 

Du er velkommen til at kontakte mig her på mail je@bang-coaching.dk eller ringe til mig for en uforpligtigende snak eller tilbud på telefon 2988 2440

Kommentar fra en workshop:

Det går lige i hjertet, uden at blive tårevæddet! 

                                                                       Anne Mette, 2009

Erfaringer fra workshops er yderligere:

  • … at det kunne være fedt at have noget mere tid. Der går meget hurtigt tre timer og alle er med hele vejen…
  • Det giver meget meget stor mening!
  • Det er deltagerne der er i proces og ikke underviseren
  • Forskellighed bliver ophævet
  • Stor forståelse for de fysiologiske processer
  • Stor forståelse for de psykologiske processer
  • Mange følelser i spil.. uden at det bliver tårevædet 
  • De bruger efterfølgende en del af redskaberne

Du fortæller virkelig, så man kan
høre knappenåle falde til gulvet.
Og det blandt 170 teenagere!!!!
W Larsen, lærer

Mht voksne og mobning, så arbejder jeg yderligere som erhvervsrådgiver og støder her ind i mennesker der er blevet mobbet og “får dem på ret kurs”! Kva min baggrund møder jeg ofte de lidt hårdt ramte mennesker… hvis det er helt galt gøres noget andet.. altså pyskolog! 

  • Har holdt workshop på flere store virksomheder.
  • Har aktuelt flere der har været udsat for mobning i coaching… den ene stopper i nærmeste fremtid med det fedeste resultat.. :o)
  • Sorggruppeleder

Om mobning, ung som gammel:

  • Alle mener at vide hvad det er
  • Alle er enige om at det ikke bør finde sted
  • Alle kan overhovedet ikke li det
  • Dem der mobber ved det udemærket og er i virkeligheden ikke glade for det
  • Alle vil gerne have hjælp til at undgå det
  • Det jeg tror man kan lære rigtig meget af, tror jeg, er at alle er interesseret i et mobbefrit område
  • At det er alles ansvar…!!! I alle fald dem der mobber og ser på
  • Alle er, når det kommer frem i lyset, interesseret i at undgå dette samt byde ind med hjælp. (ofte ikke vidende om hvordan de skal gøre)
  • At der er vigtige signaler at holde øje med hos ofret, som skal tages alvorligt.

Hvem har ansvaret???

I min verden har ALLE der er omkring situationen et ansvar!

 

Lidt mere om mobning:

 

Det er desværre ikke alle børn, der trives i skolen.

Olivia er et eksempel blandt mange, hvoraf en del handler om dårlig trivsel i det sociale fællesskab, som skolen, nærmere klassen, danner ramme om.

I rapporten ’Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen – landsresultater fra Termometeret 2008-2009’ (DCUM 2009) er billedet for eleverne i 0.-3. klasse:

  • 53 % har oplevet at blive drillet af andre elever på en måde, så de er blevet kede af det
  • 8 % har oplevet at blive drillet af en lærer på en måde, så de er blevet kede af det
  • 11 % synes, at der bliver talt grimt til dem i skolen
  • 17 % er tit triste eller kede af det i skolen

For eleverne i 4. – 10. klasse er billedet:

  • 17 % er blevet mobbet af andre elever inden for de sidste 2 måneder
  • 15 % er blevet mobbet af en lærer inden for de sidste to måneder
  • 21 % synes, at der ’altid’ eller ’for det meste’ tales grimt til hinanden i klassen
  • 27 % synes, at konflikter ’ikke ret tit’ eller ’sjældent/aldrig’ bliver løst på en god måde

Mobning, uløste konflikter og for meget drilleri forhindrer en social trivsel, der igen er tæt knyttet til motivation, nysgerrighed, læring, en sund udvikling samt gode relationer og sociale kompetencer. Det gælder både den enkelte elev som gruppen og hele klassen.

Social mistrivsel kan have mange årsager, og det er ikke nogen unormal tilstand i sociale fællesskaber, eller skyldes patologiske adfærdsmønstre blandt eleverne. Spillet om sociale positioner, at være rigtig/forkert, accepteret, inde i varmen, at blive set som værdig og ikke foragtet i klassen kræver en masse energi og fokus for eleverne.

Kører den sociale orden og spillet om positioner af sporet, skal det håndteres.

Her har skolen et særligt ansvar og en forpligtelse til at tage hånd om problemet og søge at løse det i dialog med de involverede elever/klasser, forældre, lærere og andre relevante faglige personer. Denne forpligtelse er hjemlet i både undervisningsmiljøloven og i folkeskoleloven, senest med et krav om en antimobbestrategi.

Men kan en antimobbestrategi sikre eller forbedre trivsel og gode fællesskaber i skolen? Ja, er påstanden her: Hvis strategien er udarbejdet i en god proces, er handlingsorienteret og kendt af alle (bredt forankret) kan den medvirke til at skabe de nødvendige og konstruktive rammer for aktiviteter, holdninger og ansvarlige handlinger, der skaber trivsel og tager hånd om mistrivsel og mobning.

Trivsel i klassen og en konstruktiv kommunikation
I 2009 foretog DCUM sammen med Børnerådet en undersøgelse af, hvordan elever i 7. klasse oplevede relationerne mellem lærere og elever og fandt, at mange elever oplever at blive hånet, ydmyget, skældt meget ud og nogle også mobbet af en lærer.

Samtidig er der også rigtig mange gode og konstruktive oplevelser af relationen mellem lærere og elever, men med omfanget af de negative oplevelser og deres karakter er der fortsat et behov for at forbedre relationerne, ikke bare mellem eleverne, men også mellem lærerne og eleverne.

Ydmygelser fra en læreres side er gift for en elev. Det er med til at legitimere en negativ evaluering af den elev med grobund for en foragtproduktion og social udstødelse af eleven i klassens fællesskab.

Sociale problemer og dårlig trivsel tillægges ofte individuelle faktorer omkring en eller flere elever. Derved overses betydningen af den sociale gruppedynamik. Elever og forældre risikerer at komme i miskredit hos skolens personale og ledelse, hvis man gentagne gange henvender sig om et barns trivselsproblemer.

Hvornår mistrivsel begyndte fortoner sig i de mange historier og beretninger om mobning, ensomhed, tristhed, mavepine, udelukkelse, angst for udelukkelsen, forfølgelser osv.

Måske allerede ved skolestart eller måske var det først i 2. klasse, at det er for alvor startede? Det påvirker hele familien.

Der er således al mulig grund til at sætte systematisk fokus på trivselsarbejdet, hvordan mobning sker og bekæmpes i de sociale fællesskaber, hvordan der skabes værdige og trygge relationer og vilkår i skolen, hvordan forældrene kan inddrages og deres bekymringer ikke forkastes, samt på personalets kompetencer og muligheder for at handle problemløsende og tryghedsskabende.

Klassekammerater har alle et behov for og ret til at trives i et fællesskab med respekt og omsorg for hinanden.

Inspiration fra og uddrag af: artikel i Månedsmagasinet Skolen nr. 12, februar 2010


Coach

Hvad er en coach?

En coach er en person der er din ven, en der virkelig holder af dig. En coach er engageret i at hjælpe dig til at blive så god som overhovedet muligt. En der udfordrer dig og holder dig til ilden.

Coachen har viden og erfaring fordi de selv har prøvet mange forskellige ting. De er ikke bedre end de mennesker som de coacher. Faktisk har de mennesker som de underviser og coacher endda større medfødte evner end dem selv. Men fordi en coach i årevis har koncentreret sin energi på et bestemt område kan en sådan på kort sigt lære dig en eller to forskelle der på et øjeblik kan ændre det, som du er i stand til.

Sommetider kan en coach give dig ny information, nye strategier og færdigheder; coachen viser dig, hvordan du får målbare resultater. Nogle gange lærer en coach dig ikke noget nyt, men husker dig på, hvad du skal gøre lige på det rigtige tidspunkt, og de presser, støtter eller løfter dig så til at gøre det!

En coach hjælper mennesker til at opnå lige præcis det de gerne vil, på en hurtigere og nemmere måde.

Alle kan have brug for en coach, om det så er en virksomhedsleder på højeste niveau, en student, en hjemmegående, en hjemløs eller en regeringsleder.

I Samarbejde med en coach vil du blive bevidst om dine mål og arbejde mere koncentreret mod disse.

At du har ressourcerne og midlerne vil gennem samtaler blive indlysende for dig.

Du vil i samarbejde med coachen sætte dig tydelige og klare mål. Mål som du vil kunne nå inden for en overskuelig fremtid.

Hver enkelt menneske har uanede ressourcer, som ofte venter på at blive givet fri, dette er et fact og den grundlæggende filosofi, som vi arbejder ud fra!

Ofte tager dagligdagens turbolens over og vi glemmer, at skue indad for at skue fremad.

-vi glemmer, at beslutte at forandre-

Med coachen som katalysator får du rum for denne udvikling.


Forældrerådgivning

Gennem mit arbejde med mange mange sessioner unge mennesker, voksne og forældre oplever jeg tit, at forældre står og mangler redskaber i forhold til kommunikationen med deres barn/børn.
Nogle gange har man fået opbygget en vane, hvor man nærmest med garanti har en daglig eller ugentlig konflikt, enten med sit barn, kæreste eller ægtefælle, liggende og vente. Det er ikke altid man lige kan få øje på vanen eller hvordan man skal få løst den ventende konflikt til noget positivt.

Dette kan slide på parforholdet og ikke mindst forholdet til ens egne børn.

Jeg båder coacher men i særdeleshed også rådgiver om hvordan man kan komme ud af disse ikke altid hensigtsmæssige vaner.

Det betyder at du får redskaber til hvad du kan gøre anderledes, men også et rum til refleksion over tingene der sker.

Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtigende samtale på tlf. 2988 2440

 

Jeg skrev på et tidspunkt en artikel om det er være teenager. Nogle har fået meget ud af at læse denne andre er blevet lidt provokeret. Den står herunder og der er i sagens natur velkommen til at læse denne.

God læsning!

 

 

 

 

Den normale teenager

 

Alle der på et eller andet tidspunkt har været teenagere i deres liv, kender til følelsen af ikke altid at blive forstået, når man er i denne smukke og udfordrende alder.

 

Mange af os der har været teenagere, har haft konfrontationer med vores forældre, fordi de ganske enkelt ikke har forstået vores situation på det givne tidspunkt. For nogen af os, unge som voksne, kan disse konfrontationer være voldsomme.

 

Som voksne føler vi, at vi ikke kan komme i kontakt med vores søde barn og som teenager føler man, at de voksne ikke forstår en rygende pind af hvad der foregår…overhovedet.

 

Så det der er det normale i den normale verden er, at teenagealderen er noget man bare skal igennem, noget med hjernen og noget med hormonerne, ”bare nik og smil så går det nok” Altså at det er normalt, at vi faktisk bliver både 13, 14 osv, bliver gjort til unormalt. Fordi vi som voksne ikke altid forstår, eller helt har glemt, den smukke proces det i virkeligheden er, at bevæge os igennem livets smukke nuancerede faser.

 

Mange forældre argumenterer med, ”..at jeg var også mærkelig på dette tidspunkt i mit liv..!” som en forklaring på hvorfor man har udfordringer med at kommunikere med sit barn.

Man kunne måske i stedet skrive ”…..jeg blev heller ikke forstået på dette tidspunkt i mit liv..!” Hvis dette er udgangspunktet, at man ikke bliver forstået eller ikke forstår en teenager i stedet for det modsatte, normaliseres begrebet teenager.

 

Tilbage står så manglende viden eller forståelse for det at være teenager. Men det kan man heldigvis søge mange steder.

 

Teenagere i dag har, som de altid har haft, ekstremt meget brug for forældrenes støtte og opbakning. De er sårbare, de er følsomme, de er sensitive og ikke mindst bekymrer rigtig mange teenagere sig om hvordan de ser ud. Deres kroppe skifter form fra uskyldige børnehylstre og modnes som roser til smukke og livsbekræftende unikke former, på jagt efter deres nye identitet.

 

Den støtte som forældrene skal give, består i at være der 120%, uden at være der. At bakke op og støtte, uden at det høres. At være medfølende uden at have medlidenhed. At forstå uden at være bedrevidende. At fortælle uden at forklare. At lege uden at lege med. At grine med uden at grine af. Grundlæggende at skabe et rum for vækst uden nogle former for utryghed.

 

Teenagere skal ikke slippes gradvist fordi de bliver ældre, de skal bare have lov til det deres alder giver dem ret til. De skal, som alle mennesker, have lov til at være nysgerrige.

 

Er der noget teenagere er, så er det nysgerrig på livet. Livet der pludselig kan nydes, forstås og mærkes i nye fysiske former og rammer.

 

Trygheden, tillid og kærligheden skal være tydelig og markant uden at det kan ses…forstås.

Alle former for ironi og hoveren vil blive misforstået og sarkasme direkte mærkes som mentale slag. Fysiske prik vil blive mærket som grænseoverskridende og langsomt tænde en indre flamme som kan medføre udløsning af et temperaments udbrud.

 

Fordi de i øvrigt er usikre over den smukke ændring af deres ydre og indre er der mulighed for, at alle ting som kan mistolkes, forstås som et forsøg på at nedgøre, med dertil følgende indre uro. Denne indre uro udmøntes ofte i, at en teenager vender sig ind ad og bliver ked af det, eller ud ad og viser aggressioner.

I disse situationer kan de ikke handle anderledes i forhold til den måde deres følelsesregister er koordineret, og funktioner i hjernen (funktioner som vi alle har) gør at de enten må kæmpe eller flygte.

 

Det fantastiske ved at vide at teenageren er normal, er at se den gave det giver os. Den mulighed for læring der ligger i dette. Som forældre skal vi i stedet for at lede vores teenagere igennem livet, i stedet guide og støtte vores børn. Sørge for at rammerne er trygge og forståelige og gradvist give tilladelse til udvidelse af teenageterritoriet. I stedet for at fortælle din teenager hvad han eller hun skal, så stil spørgsmål der skaber refleksion og svar. Når teenageren selv finder svaret, bliver også forståelsen givet som en gave.

 

Brug spørgsmålene til at lede tankerne den rigtige retning og glem aldrig at lytte til de svar der bliver givet. Vores børn er utroligt kloge, og rigtig mange ting unge i denne fantastiske alder siger om livet, er både smukt og rigtigt og ofte filosofisk. Så lad din teenager være din lærer og vær taknemlig over at kunne blive mindet om din egen ungdom.

 

Overvej en gang i mellem hvad du manglede da du var teenager og sørg for, at giv din egen teenager i tifold dette du manglede.

 

Her er et par få redskaber du kan bruge når du skal kommunikere med din teenager.

Alle mennesker elsker at være i nuet. Flere års hjerneforskning påviser dette, det at være lige i nuet og have det sjovt, er det hjernen holder aller mest af!

 

Så hvis for eksempel dit barn lige er i gang med en leg og du som forældre kommer og siger ”Stop legen vi skal af sted nu!” Vil dette næsten blive forstået som en krigserklæring fra de voksne.

”Jeg har det topsjovt, jeg leger, jeg griner, det er fedt” sådan kunne det tænkes at teenageren tænker, mærker og føler. Yderligere har hjernen det optimalt og koncentrerer sig kun om dette, at have det godt. Og for ingen mennesker… heller ikke voksne, er det rart at blive revet ud af noget man synes er yderst behageligt.

I stedet kan du som forældre gøre noget andet når der skal til at ske en ændring af situationen… det være sig når de unge mennesker skal sove eller man skal af sted et eller andet sted hen.

 

Du kan inden I skal af sted, sige til din teenager ”vi skal af sted om 5 minutter” og lidt efter ”… 3 minutter til vi skal af sted…” og ”.. nu er der et minut tilbage” Så er rammen sat og som forældre viser du respekt over for at dit barn har det sjovt, men har også påvist en klar forventning om at legen skal stoppes.

 

Undgå at bruge ordet ”ikke” alt for meget. Hjernen kan være tilbøjelig til ikke at høre ordet ikke, og dermed kan din kommunikation få den modsatte betydning af hvad du synes den skal have….. prøv selv dette… nu må du ikke forestille dig en elefant… (hvad skete der? hvad forestillede du dig inde i hovedet….?)

 

Over for alle mennesker og i særdeleshed teenagere er der mulighed for, at ordet ”skal” udløser en ”rasmusmodsat-reaktion” Lige her vil det komme for vidt at beskrive hvorfor det forholder sig sådan. Men undgå videst muligt ordet ”skal” da det bliver modtaget som en ordre, en ordre ofte uden grund.

 

I læringssituationer er det vigtigt at være klar over forskellige ting. En ting du som forældre kan være 100% sikker på, er at dit barn ikke lærer på samme måde som dig.

Læringssituationer kan ofte være konfliktfyldte, dels fordi man måske ikke har fået indarbejdet rutiner der er interessante nok, og dels fordi man som forældre ikke anerkender dette, at vi ikke lærer på samme måde.

 

Der er påvist mere end 21 forskellige måder der træder i funktion når vi skal lære eller lave lektier. Ved et kendskab til disse, kan du og dit barn komme utroligt meget nemmere igennem en mængde situationer der måske kunne have været anledning til en konflikt.

 

Det der er aller vigtigst at forstå, er at din og min og alle de andres teenagere er normale. Det som måske nogle gange gør at de, teenagerne, virker unormale er, at vi selv har glemt det at være teenager. Og hvad der måske er endnu mere interessant, vi har ikke viden nok om det at være teenager så derfor gør vi det unormalt.

 

Hvis du skal lave en spændende og eksotisk ret til gæster du skal have, kigger du i en opskriftsbog. Hvis du skal samle en større indkøbt ting bruger du en manual. Når du skal lære at køre bil skal du tage kørekort…. og det hele virker normalt.

 

Så gør din ”unormale” teenager en tjeneste. Søg viden, uddan dig og gennem dette vil du få et forrygende forhold til dit barn og ikke mindst, du vil gøre din teenager normal.

 

 


ADHD

Jeg arbejder med mennesker der har fået diagnosen ADHD, ADD osv. Jeg både coacher og rådgiver og kommer med redskaber til, hvordan man ændre “ikke tilsigtede” måder at være på.

Men jeg arbejder også med omgivelserne og de folk der er omkring dem der har ADHD. For det er ikke kun dem der har diagnosen ADHD der skal ændre sig, men også de omkringværende rammer der skal vide om og have forståelse for mennesker med ADHD.

Jeg tester af princip ikke for ADHD, men jeg laver meget gerne en lærings- eller arbejdsprofil på den enkelte!

Workshop om hjernen, ADHD, konflikthåndtering.. se mere her


Læringsstile er kommet for at blive

Kort om Læringsstile

Alle normale mennesker er udstyret med en hjerne, der i grundstrukturen er ens. I sig selv er dette et argument for, at vi alle har de samme muligheder for at lære.

Vi har som mennesker, 100 til 120 milliarder hjerneceller der hver især kan forbindes med hinanden på 20.000 mulige måder. Hvis man regner dette tal ud, er facit der er større end der er atomer i universet. Nogle modererer dette lidt og siger at facit er større end der er planeter og stjerner i universet. Faktum er, at det potentiale vi alle er født med, er uendelig meget større end vi ofte bilder os selv ind.

Mange ting påvirker os i vores opvækst. Vi bliver fortalt meget og vi danner mange indre overbevisninger om vores egen virkelighed. Nogle af disse overbevisninger er gode, men andre fastholder os i en tilstand som ofte ikke er sand.

Et par ganske korte eksempel herpå er:

  • Den der ofte får at vide i folkeskolen, at han hun siger for lidt og nu skal vedkommende til at komme i gang med at sige noget. Dette kan medvirke til, at man aldrig kommer til at sige noget, fordi der ikke blive lavet et rum i klassen, hvor man i trygge rammer kan arbejde med denne udfordring.

  • Den der i folkeskolen fik at vide at han/hun er dum til det eller det fag og har fastholdt denne overbevisning hele livet. Eller lige indtil vedkommende fik noget andet at vide. En ny sandhed der er stærk nok til at overbevise den indre tilstand om, at tingenes tilstand er anderledes.

En af de ting der påvirker os mest, i forbindelse med udvikling af dette gigantiske potentiale som vi alle er i besiddelse af, er måden hvorpå vi lærer.

 

I forbindelse med læring, er der pt. påvist 21 forskellige måder som kan træde i funktion i forbindelse med en læringssituation.

 

Måden dette er påvist på, er blandt andet gennem hjerneforskning. Hver dag løber der nye resultater ind i forbindelse med vores viden om hjernen og læring. De 21 forskellige dele der træder i funktion i læringssituationer hedder Læringsstile.

 

Af disse mange læringsstile er der nogle der er vigtigere end andre. I denne lille artikel vil nogle af de væsentligste ganske kort blive beskrevet.

 

Vi er alle udstyret med 5 sanser. Gamle indiske traditioner fortæller at vores hånd har fem fingre, netop for at huske os på disse sanser.

 

Af disse sanser er 3 af dem ekstremt vigtige i forbindelse med læring.

De 3 sanser er følgende:

  • at se (de visuelle)
  • at høre (de auditive)
  • at røre og gøre (de kinestetiske)

 

Hver af disse har deres egen specifikke måde at dels lære, dels formidle og dels være.

 

Hver af disse bruger også helt specifikke ord i når der formidles, eller når der skal læres.

Kort fortalt og lidt simplificeret bruger disse sanser blandt andet følgende ord.

De visuelles ”ord” og udtryk:

se, billeder, overblik, gennemskue, overskue, skinner igennem, ser ansigtsudtryk, pænt, iagtage, billeder og grafiske udtryk,

De auditives ”ord”:

høre, lyde, tale, genklang, fortælle, klang, citerer, lytter, sætter ord på, hører tonation mv.

De kinestetiskes ”ord”:

Røre, gøre, føle, fornemme, mærke, sanse mv.

I lærings- og formidlingssituationer kan man se disse ord som en slags koder på specifikke sendekanaler.

 

Mange af os kan både sende og modtage på disse kanaler, men endnu flere kan kun modtage og sende på specifikke kanaler

 

Men det er ikke kun disse få ting læringsstile handler om. Som skrevet er der 21 forskellige læringsstile som alle træder i funktion i en læringssituation.

 

En lidt grotesk detalje ved dette er, at de færreste lærere i Danmark i dag, ved hvordan man underviser således at man rammer det enkelte menneskes læringsstil.

 

Dette er der heldigvis ved at blive rettet op på, da kommuner og ikke mindst undervisningsministeren har fået øjnene op for læringsstilsredskabet og arbejder nu for at implementerer dette i flere og flere skoler.

 

Skrevet nov. 08. Der vil løbende følge artikler omkring læring, læringsstile, ADHD, Dylexi, hjernen, Mange Intelligenser mm. her på hjemmesiden.

John-Erik Bang

Se blandt andet mere på:
“Plan B” på TV2
“Skolen” på TV2


"Kære John-Erik! Det er længe siden du har hørt fra mig da jeg ikke har bestilt en ny tid. Årsagen er, at det er gået så godt siden vores sidste samtale. Det fungerer optimalt for mig at tegne...." Læs mere

Rikke, Ergoterapeut stud. 2012

"Hej john-erik ville lige sige at jeg fulgte din metode idag til engelsk eksamen og fik et stort fedt 10-tal! Tak tak tak"...." Læs mere

Tobias P. student 2012

Hej John-Erik :):) Savner sku lidt vores samtaler! du har hjulpet mig så meget, og jeg er overbevist om at det er din skyld at mig og min mor er der hvor vi er nu, og ikke mindst at jeg har det godt!...." Læs mere

Emma 15 år, 2012