#27
Lidt om at være gået i stå og komme i gang igen og lidt om venner”
”Mit liv er gået lidt i stå, jeg vil gerne booke en tid hurtigst muligt. Jeg har gennem en længere periode haft det lidt svært og mistet gnisten.”
Det var introteksten til Carlo´s og min første session som tikkede ind på en fredag. Vi aftalte tid mandagen efter weekenden.
Carlo kom ind og satte sig i stolen. Flot fyr, fine 26 år og lettere presset af at være på mit kontor her første gang. Det var midt januar.
Vi gik i gang, jeg vidste faktisk intet andet end indledende sætning.
Der er i sagens natur altid en indledende snak, men der hvor coaching er ualmindelig stærkt er, at du tillader dig at bruge en mængde tid på at lære din gæst at kende. Der er intet tilfældigt her.
Det der var interessant var, at alt var ligesom gået i stå. Som i alt. Carlo havde intet reelt fornuftigt foretaget sig de sidste to et halvt år af hans liv. Det hele blev toppet med en fyrring fra et i øvrigt ligegyldigt job sidste efterår.
”Jeg laver intet” sagde han. ”Jeg står op og tænder for min computer og så tænder jeg for tv´et. På gode dage kommer jeg ud og gå. Rigtig gode dage mere end en gang.”
Når man fortæller sådan om sig selv, bliver man selvfølgelig påvirket, og det gjorde Carlo også her. Han blev meget rød i hovedet og det var indlysende, at det var ufedt for ham, dels at fortælle og ikke mindst kigge ind i det.
Men han gjorde det og det er fuckin´ sejt!! Sejt fordi det viser en vilje og mod til at komme tilbage til det der var.
”Mine forældre har spurgt en del om de ikke måtte hjælpe…. men jeg har hele tiden bare sagt nej. Indtil nu. Jeg er for en stund flyttet hjem til dem, i deres nye hus. Nu er jeg klar til at få lidt hjælp. Nu.”
”Hvad med stoffer…?” spurgte jeg. Ikke konfronterende men mere sådan nysgerrigt i forhold til om det var en del af ligningen.
”Indtil for 4 uger siden røg jeg hash hele dagen…..” svarede Carlo. ”Men jeg er stoppet nu.”
”Du sej” sagde jeg. ”Vi skal nok forvente at du får nogle cravings om nogle uger.. men det skal vi nok få styr på.” sagde jeg.
Det der lortehash er noget møg på alle mulige måder. Det aktive stof i hash kan sidde i hjernen i optil 12 uger. Det betyder blot at man skal gennem de her 12 uger før man er 100% ude af misbruget…. nå ja og lidt til. Men det er noget jeg er vandt til at ligge ind i en ligning, i forhold til at få ting til at spille.
”Hvad interesserer dig?” spurgte jeg
”Fodbold” svarede Carlo. ”Fodbold er det vigtigste i mit liv”
Så foldede han en lille historie ud om en fortid som næsten professionel fodboldspiller i en af dk´s absolut største klubber (som i top tre) Om at kæmpe og om at blive sorteret lidt fra. Men han holdte fast i bolden og spillede med stor entusiasme på relativt højt niveau….. Lige indtil en dag.
”Jeg hoppede jo bare op og kom lidt skævt ned…..Og brækkede anklen. Det skete for to et halvt år siden”
Så fortalte han om en skadeshistorie, som var noget skør faktisk. Om læger der ikke troede på hans smerte lige indtil en 5. læge påpegede på et røntgen-foto, at anklen faktisk havde været brækket.. og ikke mindst, at Carlo have været meget heldig, at det var vokset korrekt sammen.
”Siden dengang er jeg ikke kommet i gang. Jeg er faktisk gået helt i stå. Jeg har været til psykolog nogle gange.”
”Ser du ikke dine venner?” spurgte jeg.
”Nej… jeg har ikke overskud.. og nu har jeg dårlig samvittighed over ikke at svare på deres beskeder… så nej slet ikke.”
”Har du mange venner….?”
”Ja, rigtig mange. Og rigtig mange tætte…”
”Hvornår har du sidst set dem?” spurgte jeg.
”Der er i alle fald gået 2 år…..”
Oj oj tænkte jeg.. det var egentlig lidt vildt. Men det sagde jeg ikke.
”Hvad har du så lavet i al den tid?” spurgte jeg.
”Ingenting” svarede han igen. ”Jeg står op, tænder for computeren og det er det…”
”Så hvad fylder inde i dit hoved lige nu?” Spurgte jeg.
”Lidt det hele” svarede han mens mundvigene faldt lidt ned.
”Hvad så hvis vi deler det op?” spurgte jeg. ”Hvad fylder mest, sådan hvis man skulle prioritere det lidt…?”
”Joo jeg ville jo gerne have et job. Jeg vil også gerne tage en uddannelse. Jeg vil gerne noget med fodbold, jeg skal være fodboldtræner tror jeg, og jeg vil faktisk også gerne træne igen…”
”Check” sagde jeg ”Men hvad fylder mest?”
”Mine venner” svaret kom tørt og Carlo fik tårer i øjnene.
”Hvordan?” spurgte jeg.
”Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed for ikke at svare dem på deres beskeder…. Jeg har mange mange beskeder som jeg ikke har åbnet… jeg kan ikke overskue hvad jeg skal gøre…”
Når man så som samtalepartner sidder der, kan det næste spørgsmål synes så megaindlysende, som i ”what the fuck.. kan du se at komme i gang med at ringe rundt.” Men hvis jeg sagde det, tror jeg også, at jeg kunne være ret sikker på, at ham Carlo havde trukket sig lidt ind i sig selv med det samme.
I min verden skal man passe på, og være varsom med den gæst man har siddende der over for sig. Så vi talte lidt rundt om nogle andre ting også. Hvad der kunne være fedt at arbejde med, noget med kommunikation og formidling, noget med bevægelse og lidt andre ting.
Det vigtigste her for mig sammen med Carlo, var sådan stille og roligt at få åbnet for fremtiden igen. Den fremtid som ligesom var forsvundet.
”Må jeg sige hvad jeg tænker?” spurgte jeg efter vi havde været noget rundt. ”Ja” svarede Carlo.
”Hvad tror du der ville ske, hvis du skrev til dine venner og sådan rakte ud til dem igen?”
Han blev helt stille.
”Jamen det kan jeg ikke” sagde han. Tårerne hobede sig op der i hans fine øjne… ja de væltede faktisk ud.
”Hvorfor ikke?” spurgte jeg.
”Jamen jeg har jo svigtet dem” sagde han.
”Hvorfor hedder det egentlig venner?” spurgte jeg.
Han kiggede på mig. Kiggede ned og op og på mig.
”Det er vel egentlig fordi det er sådan ”for altid” sagde han, efter at have tænkt rigtigt meget.
”Det tror jeg egentlig jeg er enig i… Men hvad betyder det egentlig så?”
”Hmmmmm ja.. ” sagde Carlo og kiggede lidt ned i gulvet.
”Så hvis du rakte ud nu… Hvad ville der så ske?” spurgte jeg.
”Men de ville jo svare… ” sagde han. ”De jo mine venner”
Jeg sagde ikke noget et lille stykke tid. Der var helt stille og vi kunne høre menneskene nede på gaden.
”Carlo…? Skal vi skrive til dem?” spurgte jeg forsigtigt.
Han kiggede på mig.
”Ja… men hvordan? Jeg ved reelt ikke hvad jeg skal skrive. Jeg skylder dem en undskyldning og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.” Han sad og gyngede lidt i stolen der over for mig.
”Carlo.. må jeg komme med en tanke?” spurgte jeg.
”ja”
”Hvad nu hvis jeg formulerer et udkast, som du kan hugge og plukke i… Ville det hjælpe?”
”Ja tak… altså hvis du har tid til det”
”For fanden Carlo…” sagde jeg med et smil. ”Jeg er der jo for dig.. hele tiden, det sagde jeg til at starte med.”
”Kære Peter, Albert, Simon, Anton, Lucas, Magnus, Mads, Mikkel, Mathias og Anders,
Ganske kort, allerførst en stor undskyldning til jer alle for ikke at række ud eller komme tilbage på jeres mange søde henvendelser. Undskyld!
Jeg ramte ”væggen” for et pænt stykke tid siden og har siden da været i en slags depressiv tilstand, og ikke rigtig været i stand til at gøre noget. Noget som helst. Jeg har været helt i bund.
Nu er jeg tilbage og vil rigtig gerne se jer igen, og vil glæde mig meget til dette.
Er der mon en af jer der har tid til (en kop kaffe eller andet) xx i nærmeste fremtid.
Mange mange hilsner fra
Carlo”
Det var mit udkast til en sms Carlo kunne sende. Hvordan han valgte at formulere det, ved jeg reelt ikke.
”Fik du det sendt?” spurgte jeg på en opfølgende sms et par dage efter.
”ja” svarede han.
Albert ringede 30 sekunder efter beskeden var afsendt.
Peter skrev mens Carlo talte med Albert.
Simon og Magnus ringede igen og igen, mens Carlo talte med Albert.
Mathias skrev da Carlo talte med Simon.
Magnus skrev at han ikke kunne komme igennem telefonisk, men at han ville kigge over senere.
Alle svarede inden for 20 minutter.
Magnus kom over samme aften og de gik en tur.
I weekenden skal Carlo på værthus med fire af drengene.
Siden i mandags har han været i fitten to gange. Jeg har sagt han ikke må træne til max.
Han har været ude og se hans gamle hold spille. Han var med i omklædningsrummet. ”Det er man jo” som han sagde.
Vi er kun lige gået i gang med et spændende forløb. Carlo er fuckin sej og er i gang med at kæmpe sig tilbage. Jeg kender ham og er ikke i tvivl om at alt kommer til at lykkes.
Kunsten her er ikke kun at vide hvad du skal spørge om. Kunsten er også at få lov til at måtte yde støtte, og være klar til, at stille det rigtige spørgsmål på det helt rigtige tidspunkt.
#coaching #coachingrocks #carlorocks
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”