#19
Bliv i det svære
”Jeg ønsker at tage mit liv nu…. ”
Beskeden tikkede ind på min telefon. Det var Nico på 26 år (navn ændret – jeg har fået lov at gengive følgende af vores sms korrespondance her)
Jeg vidste godt hun havde det svært, men jeg havde ikke talt med hende i små 6 måneder, så jeg var ikke helt opdateret.
Det var mandag aften og jeg havde lige sagt på gensyn til en gæst på mit kontor, og ventede på den næste.
Fuck en besked at få. Det rev i min mave og jeg blev lidt stresset.
”Kan jeg ringe?” spurgte jeg på sms.
”Nej!” kom svaret lidt efter. ”Jeg har ikke lyst til at tale lige nu” skrev hun.
Det kan man måske godt forstå, hvis man lige sidder i selvmordstanker. Omvendt når hun nu havde skrevet til mig, var det måske et signal om, at hun gerne ville mødes i det svære.
”Må jeg skrive til dig?” spurgte jeg.
Der gik lidt tid. Lidt pinagtig tid for jeg vidste ikke hvad der skete.
”Kliiing”
Beskeden tikkede ind.
”Ok”
”Lover du at blive ved med at svare?” spurgte jeg.
”Ok” svarede Nico.
”Om igen Nicoline” skrev jeg. ”Du skal skrive at du lover det…”
”Ok – jeg lover at blive ved med at svare dig”
”Tak” svarede jeg.
”Tricket” med at love har jeg lært af en kær ven, en god, klog ældre psykolog jeg kender og har brugt som superviser. Birthe K.
Tricket består i, at man egentlig laver en verbal kontrakt med den der truer med selvmord. En kontrakt hvor den enkelte forpligter sig til, at gøre som man aftaler. Det giver lidt ro for mig. Og endnu har det virket hver gang. Og jeg har en del erfaring med de her samtaler.
”Hvad sker der?” spurgte jeg
”Det er mine tanker. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke stoppe dem. Jeg vil ikke mere. Jeg hader mig selv. Jeg hader alt ved mig selv. Mit hår. Min hud. Min krop. ALT. Jeg er fuckin alene og ingen kan li mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.”
”Øj øj Nico” skrev jeg. ”Det lyder hårdt. Jeg er her nu og jeg bliver hos dig”
”Tak” skrev hun.
Jeg blev lidt presset nu. Jeg havde en ny gæst kommende ind om ca. 30 min og jeg kunne ikke bare forlade Nicoline her.
”Jeg græder… ” skrev hun.
”Må jeg ringe?”
”Nej. Lad vær. Det gider jeg ikke.” Skrev hun hurtigt tilbage.
”Ok jeg lover ikke spørge om det mere. Undskyld!”
“Tak” skrev Nicoline.
”Hvornår er det startet de her dårlige tanker?” Spurgte jeg.
”De har været her længe, for lang tid. Jeg bliver udmattet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan ikke sove om natten og når jeg falder i søvn vågner jeg op badet i sved.”
”Jeg bliver hos dig her” skrev jeg tilbage. ”Jeg forlader dig ikke!”
Jeg har to telefoner. Det er lidt fjollet, men jeg har mit allerførste mobilnummer som jeg ikke vil af med. Derfor har jeg to telefoner. Men bruger teknisk aldrig den med mit allerførste telefonnummer. Den fik jeg brug for nu.
Jeg skrev først en sms til den gæst jeg havde på vej kommende, at der var opstået en akut situation. Derfor var jeg nødt til at aflyse sessionen med kort varsel. Jeg undskyldte selvfølgelig.
”Er du der?” spurgte Nicoline
”Ja selvfølgelig” svarede jeg. Jeg havde telefonen med ud i mit lille the-køkken på kontoret, hvor jeg lige kunne nå at lave en kop the.
”Hvad kan jeg gøre?” spurgte hun.
”Nicoline – skriv dine tanker og følelser ned nu.” skrev jeg. ”Brug lige nogle minutter på at gøre det, så kigger vi på det sammen….. Jeg skriver om 3 til dig igen”
”Ok” Skrev hun.
Damn hvad filan gør man?
Det er møgubehageligt at stå alene med sådan en situation, så jeg besluttede mig for at handle lidt alternativt. Jeg havde mest lyst til at ringe hendes forældre op, men var lidt tvivl om det var den rigtige vej at gå.
Tænke tænke tænke. Hvad gør en klog mand?
Han ringer da til Børnetelefonen.
”Hej du taler med Josefine fra Børnetelefonen, hvad kan jeg hjælpe dig med?” Sagde en ung pigestemme.
”Hej Josefine mit navn er John-Erik og …. ”lang og hurtig præsentation af mig selv og situationen og så sagde jeg; ”Jeg skal tale med bagvagten nu – jeg sidder med en potentiel voldsom sag og har brug for sparring”
”Vi har ingen bagvagt” sagde Josefine tørt.
”Kære Josefine, det ved jeg I har. Her er mit nummer (mit gamle allerførste telefonnummer) få hende til at ringe til mig med det samme!”
Jeg kan godt komme til at lyde lidt bestemt en gang imellem. Men den søde Josefine forstod budskabet.
En bagvagt på Børnetelefonen er en erfaren samtaleperson. Måske en psykolog eller anden baggrund, som er trænet i at støtte det søde frivillige børnetelefon-korps, hvis en svær sag skulle opstå.
Der gik to minutter. Så ringede telefonen med mit gamle nummer.
”Det er Grethe fra Børns Vilkår” sagde en dame lidt stramt i mit øre. Jeg præsenterede mig, tjekkede om hun var bagvagt. Det var hun. Sørgede for hun lige kiggede min hjemmeside og fortalte så om min akutte situation med Nicoline.
Så blødte hun lidt op Grethe og hun var god, sej og klar til at hjælpe og sparre.
Nicoline skrev. ”Nu har jeg skrevet en del ned, hvad skal jeg gøre med det?”
”Må jeg se det?” spurgte jeg
”Ja” svarede hun.
Hun delte hendes noter via sms. Er du gal hun havde nået at skrive meget. Jeg forstår ikke hvordan man kan skrive så hurtigt på en telefon.
Det var voldsomme tanker og følelser, men de var jo heldigvis kommet lidt ud af hendes hoved nu.
Alt i mens min sms dialog med Nicoline fortsatte, vi ”talte” om hendes dårlige tanker og jeg udfordrede dem lidt, havde jeg en dialog med Grethe fra Børnetelefonen.
Grethes og min dialog gik på, om jeg skulle få far eller mor til at troppe op, eller hvad der ville være bedst.
Vi blev enige om, at jeg for nu skulle blive i dialogen med Nicoline, for det virkede som om det var godt for hende.
Grethe gav mig hendes nummer. Hun sagde det var hemmeligt og det skulle jeg respektere, men jeg skulle i øvrigt bare ringe hvis der var brug for det.
”Søde Nicoline, må jeg lige være ærlig overfor dig?” Spurgte jeg.
Vi havde været i gang med vores sms-dialog nu i lidt over en time. Vi havde skrevet frem og tilbage om hendes mange tanker og følelser og der var blevet sat ord på en del.
”Ja” svarede hun.
”Nico jeg er lidt nervøs for, at du er alene. Kan vi få dig hen til nogen du kender, så du ikke er alene…?”
Der gik lige liiiidt for lang tid førend hun svarede syntes jeg.
”Nico?”
”Ja ok, det kan vi godt”
”Fedt – tak” skrev jeg tilbage. ”Hvor skal vi får dig hen?”
”Min mor og far tror jeg. Det vil nok være det bedste.”
”Ok, skal jeg tage fat i dem?” Spurgte jeg
”Nej det behøver du ikke.”
”Jeg gør mig klar nu.” Skrev hun.
”Vil du følges med mig?”
”Selvfølgelig” Svarede jeg.
Hun skrev hvad hun lavede. Hun pakkede lidt, tog tøj på.
”Må jeg ringe?” Spurgte hun.
”Ja self” svarede jeg.
Der gik et øjeblik så ringede hun.
”Hej” Sagde hun.
Så fulgtes vi ad og småsnakkede lidt. Jeg sad der på kontoret og hun gik vejen til hendes forældre. En gang i mellem sagde vi ikke noget og en fin lille fællesskabsfølelse var der, der i mellem os, der i stilheden mens hun gik. Jeg kunne høre hendes åndedræt, når hun ikke sagde noget. Så talte vi lidt og så var der lidt stille osv.
”Jeg er fremme nu” sagde hun.
”Megafint” sagde jeg. ”Jeg vil gerne med helt ind i lejligheden er det ok?”
”Fint for mig” sagde Nicoline.
Jeg kunne høre hun låste sig ind i en lejlighed, og der var lidt rumsteren.
”Hej mor” sagde Nicoline.
”Nicoline lov mig du ikke gør noget dumt nu” sagde jeg forsigtigt i telefonen.
”yes yes” sagde hun med en del mere energi i stemmen.
”Nico?”
”Okay okay – jeg lover jeg ikke gør noget dumt nu!”
”Jeg ringer til dig i morgen! Så finder vi en løsning på det hele. Det lover jeg! Godnat seje pige!” sagde jeg.
”Godnat – og tak” svarede hun.
”Godnat seje pige” skrev jeg tilbage.
Jeg skrev til Nicoline tidligt morgenen efter og vi satte et forløb op.
Tilfældet ville, at vi allerede samme dag kunne ses. Og herfra gik det stille og roligt den rigtige vej.
I dag er hun en glad ung dame.
#Bliv i det svære!
Hvis du skulle komme til at stå i samme situation, skal du kunne være i det. Hvis du ikke kan være i det, er det vigtigt at du hjælper den person der har det svært videre til en fagperson. Hvis dette ikke er muligt, findes der forskellige hjælpelinjer man kan tage kontakt til.
Blandt andet Livlinjen som har telefonnummer: 70201201
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”