#18
”Er du der?”
Lidt om at blive opsagt
”HVOR FANDEN ER MIKKEL?” chefen inde i min telefon råbte det ud i kontoret kunne jeg høre. Jeg havde ringet til ham, for lige at lokalisere Mikkel, som ikke var dukket op til hans og mit aftalte møde.
Der var mange akutte ting her – hvilken chef råber ud i rummet til medarbejderne? Hvad sker der lige i en personalegruppe, når lederen tillader sig dette, og tro mig, han råbte højt.
Der var selvfølgelig også lige det helt kritiske og absolut vigtigste – hvor pokker var Mikkel?
Udover at arbejde som coach, er jeg også kriserådgiver/OP ekspert og bliver ganske ofte brugt i eksterne situationer, hvor en virksomhed skal opsige en række medarbejdere. En del af ekspertisen her er, at møde mennesker i akut krise/chok.
Mikkel var væk. Ingen kunne lokalisere ham. Det eneste jeg vidste var, hvad han hed og så havde jeg hans nummer. Jeg havde ringet nogle gange, men Mikkel havde ikke svaret mig eller nogen som helst andre. Dette inklusive hans hustru og to børn. Mikkel var væk.
Vi var begyndt, at blive alvorligt nervøse for ham.
Jeg skrev en sms fra min tlf, som han 100% ikke kendte nummeret på.
Jeg skrev:
”Er du der?”
Helt uventet kom der et kort svar.
”Ja” stod der.
”Tak fordi du svarer” skrev jeg.
”Hvor er du?” spurgte jeg.
”Det ved jeg ikke” svarede han.
Vi var i en by på Sydhavsøerne her i DK. Virksomheden laver noget så eksotisk som meget lange vinger.
”Skal jeg finde dig?” spurgte jeg.
”Ja tak” svarede Mikkel, ”Men hvordan?”
Ja hvordan John-Erik – hvad filen gør man lige her?
Jeg var selv gæst på øerne og er fra Kbh, og jeg havde fået et kontor på den lokale kro. Havde intet kendskab til byen vi var i. Han var lokal, men vidste ikke hvor han var.
Kom så spejder-coacher-John – TÆNK!
En tanke kom til mig ( jeg er nemlig ualmindelig klog er jeg, synes jeg selv 🙂 ), så jeg spurgte Mikkel om han kunne slå ”lokalitetstjeneste” til på hans telefon. Det kunne han, og øjeblikke efter kunne jeg se hvor han var. Hvordan det lykkedes ham, har jeg ingen ide om, men jeg kunne se hvor han var. 3 minutter væk i bil.
Jeg hoppede ind i bilen og kørte ned på parkeringspladsen bag Aldi der i byen! Der stod han. En nydelig ualmindelig flot trænet fyr på 47 år. Nu tidligere chef i et vingefirma. Han havde en Aldi-pose i hånden og så en anelse slidt ud.
Reelt lignede han ikke en direktør i hans bedste alder. Han lignede faktisk noget, man ikke ville henvende sig til. Noget man ville gå udenom eller forbi med distance.
Jeg smed bilen og stod ud fik øjenkontakt med ham og sagde langsomt og tydeligt:
”Hej Mikkel, det er mig du har skrevet med. Jeg hedder John-Erik. Jeg er kommet for at hente dig og passe på dig”
Så brød han fuldstændig sammen. Han virkelig græd. Sådan tæt på at hulke.
Jeg gik hen mod ham og sagde forsigtigt: ”Mikkel – Jeg har dig!”
Så græd han lidt mere, begyndte at ryste, satte sig på hug med ryggen op ad væggen og sagde en masse mærkelige lyde, og jeg kunne høre, at der var nogle flasker i den pose han havde i hånden.
Mikkel var i chok. Mennesker i chok rører man fysisk ikke ved, men man er helt tæt på. Sådan mentalt. Så jeg stod ved siden af ham (ikke foran), tæt på, men ikke for tæt. Øj hvor han græd. Tårerne løb og snotten flød – litterally so to speak. Røde øjne siger jeg bare.
”Det fint” sagde jeg, ”Når du er klar så taler vi …”
Øj hvor han havde det hårdt. Prustede og stønnede og græd og græd. Og sådan langsomt langsomt langsomt kom han ud af tilstanden, alt i mens jeg henholdsvis stod og sad på hug ved siden af. Mit ene knæ gør, at jeg har lidt svært ved at side på hug i længere tid ad gangen.
Så ”pludselig” var han der, sådan måske på 15% af ham selv…(der kom i alle fald lidt energi) og så sagde han sådan nærmest lidt vredt, men med lidt styrke i stemmen:
”Hvad fanden sker der?”
”Hvad mener du?” svarede jeg og han sagde ”Jamen hvad laver vi her? Hvorfor har jeg denne pose i hånden? Hvad sker der?”
Jeg spurgte om han kunne huske hvad der var sket, og det kunne han faktisk ikke.
Han var ikke engang helt klar på hvor han var. Så fortalte jeg ham hvor vi var.
”Hvad er der i den her pose?” spurgte han. (I had no idea) Han hev hånden ned i denne, og tog en Bjørnebryg op. ”Det jo en øl” sagde han forbavset. ”Jeg kan ikke li´ øl – hvad sker der?”
Mikkel var i chok. Når man er i chok, kan man handle vanvittigt skørt. Blandt andet tage en taxi ned til Aldi og købe en pose øl, slå græs om natten og well en masse andet. Som rådgiver for en der er i chok, handler det egentlig bare om at være der, og passe på den enkelte.
Jeg fik forsigtigt Mikkel ind i min bil, og vi kørte til mit kontor der på kroen. 3 minutter væk. Her gik vi en lille tur i en meget fin lille skov, hvor vi egentlig bare talte om livet og den slags.
Langsomt fik jeg ham yderst bevidst tilbage til ”bare at være ked af det.”
Da han var ved at være ”klar” spurgte jeg ham igen: ”Kan du huske hvad der er sket?”
”Ja” Sagde han ”Jeg er blevet fyret.” Hukommelsen var kommet tilbage, og han kunne nu genfortælle dele af episoden i forhold til hans opsigelse.
Det er i sig selv en helingsproces for den enkelte, at tale sig igennem det der har forårsaget chokket. Det skal gøres relativt stramt styret og man skal vide hvad man gør.
Mikkel fortalte at han uden foregående varsel, var kaldt ind på chefens kontor, hvor der også sad en fra HR, en som han ikke kendte. Han blev bedt om at sætte sig ned og chefen startede med at introducere HR-personen og sagde derefter:
”Jeg beklager Mikkel, men vi er nødt til at opsige dig…..”
Derfra kunne Mikkel ikke helt huske hvad der var sket, og det næste han kunne huske var, at et fremmed telefonnummer havde skrevet til ham:
”Er du der?”
Det blev et fint forløb nu. Vi fik stoppet den akutte situation og sat en møderække op. Han ville gerne mødes allerede dagen efter og det er egentlig fint nok. Så havde jeg styr på ham.
Der var mange ting der pressede på nu hos Mikkel.
- Kan jeg/vi blive boende i mit hus?
- Hvem er jeg, hvis jeg ikke er chef-Mikkel?
- Kan min hustru li mig, når jeg er arbejdsløs?
- Hvad med børnene?
- Skolen?
- Bilen?
Og ja rigtig mange andre ting.
Det fik vi styr på!
Jeg lavede et ret stramt styret forløb sammen med Mikkel. Stramt for at støtte og være tæt på ham i denne svære situation.
Når du bliver ramt af voldsomt chok, er der en række faser du skal igennem. Som kriserådgiver er det vigtigt, at være opmærksom på disse og hjælpe og guide den der er ”ramt” igennem disse på den bedste måde.
Da Mikkel var klar, der gik nogle uger og det er normalt og helt fint, gik vi i gang med lidt mere struktur i forhold til at få skrevet en fin ansøgning og et cv, og så gik vi ret struktureret i gang med at søge det næste job.
Og heldigvis gik der ikke særlig lang tid før Mikkel ramte et spændende job og det endda i lokalområdet.
Jeg er der!
#jegerder
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”