#4
”Hvortil pigen svarede nej, for så ville de andre piger blive sure på hende…”
– lidt om det der mobning –
Gang i coaching-biksen her med mennesker i mange forskellige svære situationer. Modige mennesker der vælger, selv når det er værst, at række ud, at arbejde med sig selv og komme i mål med selv de hårdeste situationer.
Jeg er selvfølgelig glad for mit arbejde som coach, hvor jeg møder mennesker i disse svære situationer i deres liv. Jeg er så stolt af hver og en der vælger sig selv til, og vælger at ville sig selv. At kæmpe for sig selv. Og kommer i mål.
Det er vildt at se og følge, og jeg er ualmindelig ydmyg hver gang jeg får lov at støtte et menneske her.
Jeg arbejder som mange ved, også med mobning og trivsel. Både på skoler og på arbejdspladser.
Aktuelt har jeg desværre en række sager, hvor hvis man ikke vidste bedre, ikke ville tro at det eksisterede på det niveau det gør.
Hvad mennesker vælger at gøre ved hinanden på skoler og arbejdspladser er skørt. SKØRT!
Vi taler:
- Isolering
- Udstillelse på digitale platforme
- Overfald
- Ekskludering
Det er faktisk ret vildt!
Når så man retter henvendelse til voksen/leder er det ikke altid man bliver mødt…
Fra 2 helt aktuelle sager kan jeg nævne følgende udsagn fra en professionel voksen:
Dreng, 14 år, er blevet overfaldet, sparket i hovedet mm. af klassekammerat med hjernerystelse, sygdom, traumatisering, indlæggelse mm. til følge –
Pædagogisk leder siger:
”Så skal I bare lege lidt sammen i legegrupper så bliver alt godt igen….”
Pige på 16 ekskluderet, mobbet, isoleret, udstillet m billeder via SoMe, helt alene på hendes efterskole.
Pædagogisk kontaktperson siger:
”Det går over – vi skal jo alle igennem nogle hårde perioder i vores liv punktum. Vi ses i næste uge.”
NEJ!!!!
Jeg bliver oprigtig vred! Får lyst til at sparke døre ind! Ryste nogle mennesker i deres skuldre.
For få forstår mobningens væsen og styrke, for få forstår hvad der sker med dem som det går ud over. Vi taler reelt liv og død og vi taleer skader for livet.
Der er selvfølgelig dem som der mobber, dem skal man arbejde rigtig meget med. Og så er der klassekulturen. Den skal man tage styring på og ikke lade elever styre her.
Og hvis du skulle være i tvivl om det nu også er sådan det er derude.
Sætningen som indlægget her starter med, er fra en mail en mor sendte til pigens lærer i 8.kl. En mor til et mobbeoffer, en pige, der sindssygt modigt har prøvet næsten alt for at få lov at komme tilbage til det sociale fællesskab i klassen. Men fællesskabet sagde nej.
Mail fra mor:
”……hun, min datter, spurgte den pige, hun tidligere var mest sammen med, om de ikke kunne se hinanden igen, hvortil pigen svarede nej……, for så ville de andre piger blive sure på hende…”
Gjorde læreren noget….. nej desværre.
Det her er ikke et ”pegen fingre ad” skriv. I sagens natur er der fantastiske klasser og lærere derude. Det ved jeg, jeg møder dem på ugentligt basis.
Det er blot et lille skriv om, at vi skal lytte og tage mennesker alvorligt, når de har brug for hjælp!
#rækud
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”