#24
Lidt om kærestesorg
”Det kom som et chok da du forlod mig…. ” Mahias kiggede usikkert op på mig, da han læste starten på hans brev op. Det var 3 hele a4 sider printet og skrevet på hans computer.
Jeg blev lidt målløs over ordlyden, men sagde ikke noget.
Mathias fortsatte: ”Den dag du blev væk….” her knækkede hans stemme og han begyndte at snøfte. Var sådan nødt til at stoppe op.
”Mit hjerte gør ondt og jeg er helt alene….. ” Han prøvede at læse op, men kunne ikke mere. Han græd, sådan bare græd. Hånden med papiret faldt ned og sad der bare. Jeg var der bare.
”Det gør så ondt så ondt” sagde han til mig. ”Orghhh det gør ondt” Han tog papirerne op foran sig, rømmede sig og prøvede igen. Og brød sammen igen.
Det fandme rørende at være vidne til, og hvis du en gang har mærket smerten i et knust hjerte, så ved du hvor ondt det gør. Øj jeg følte med ham.
”Jeg tror ikke, jeg kan læse det……. Det for hårdt….. Undskyld” sagde han, ”….men jeg kan ikke holde det tilbage.” Så snøftede han lidt videre og prøvede at trække vejret sådan bare lidt kontinuerligt, så han ikke helt døde på grund af mangel på luft.
Mathias var på dette tidspunkt 27 og læste på uni i København. Vores sessioner var startet som noget mistrivselsforløb, manglende mål, studiecoaching, om han havde ramt rigtigt studie, men det ændrede sig markant ganske kort inde i vores forløb.
En dag hvor vi skulle mødes, kiggede jeg ud ad vinduet og kunne se ham sidde på bænken nede foran. Der ligger en restaurant i kælderen af bygningen, og der står altid borde og stole ude foran. Egentlig var det bare et henkastet blik ud ad vinduet, men der var et eller andet der fangede min opmærksomhed.
Han sad med overkroppen bøjet udover benene, sådan nærmest med hovedet nede mellem knæene. Men det var ikke det. Det der fangede min opmærksomhed var, at hele hans korpus bevægede sig. Sådan bølgede. Der var 15 minutter til vores møde, men der var jo ingen grund til at vente da jeg havde tiden, og det virkede som om der var noget galt. Jeg gik ned til ham.
Han sad i ensomhed og græd. Sådan stille. Men hele kroppen rystede. Personligt synes jeg det er vildt nok, at mennesker bare går forbi uden lige at spørge om man kan hjælpe.
Jeg lagde forsigtigt min hånd på hans skulder og han kiggede op.
”Kom” sagde jeg. ”Lad os gå op…” Han sagde ikke noget men gik med op på kontoret. ”Bare sæt dig… ” sagde jeg, ”så fixer jeg noget varm kakao” Jeg lavede noget kakao og fandt noget mørk chokolade frem. Vi skulle lige have blodsukkeret op.
”Hvad sker der?” spurgte jeg.
”Hun har slået op” sagde Mathias. ”Min kæreste har slået op… hun skrev et brev til mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.”
Mathias var reelt i chok, da han kun ganske få timer forinden havde modtaget brevet fra hans nu ekskæreste. Han havde febrilsk prøvet at få fat i hende, men hun havde lidt råt sådan ”gostet” ham.
Han havde prøvet at få fat i hans mor, men det var heller ikke lykkes. Han havde prøvet vennerne, men de var på arbejde… og så havde han bare gået rundt i byen og ventet på, at han skulle ind til mig. Han kunne ikke huske hvor han havde gået, kun at det var blevet lidt koldt til sidst.
Man skal tage kærestesorg alvorligt. Det er en af de stærkeste følelser man kan føle – den er hård, tarvelig og kynisk. Den yngste jeg har haft med kærestesorg var 12 år (lærer crush) og den ældste 63.
Følelserne er de samme for den enkelte. Hårde og skånselsløse. Det gør ganske enkelt ondt!
Mathias kom stille og roligt til sig selv. ”Vil du se brevet?” spurgte han. Det ville jeg gerne. Et håndskrevet brev i dagens Danmark er et særsyn. Det var kun på en side. En sirlig fin pigehåndskrift. (Det skriver jeg på denne måde, da min egen personlige håndskrifts udvikling stoppede i 4. klasse… Det virker som om piger bare ganske enkelt kan skrive pænere)
Det var en vred og ”ked af det” pige, som ud fra hendes synspunkt ikke var blevet mødt. De havde skændtes fremgik det, og hun følte sig ikke forstået. At hun var træt af at vente på, at han gjorde som han sagde. Det havde tilsyneladende stået på i lang tid – og ja så slog hun op.
”Hvad skal jeg gøre?” spurgte han dybt ulykkeligt. Jeg nåede ikke at sige noget førend han fortsatte: ”Tror du, hun vil have mig tilbage? Eller måske vi bare kan være venner….”
”Lige nu…” sagde jeg. ”Lige nu skal vi lige have lidt ro på… Og så skal vi have dig mandsopdækket lidt, jeg synes ikke du skal være alene de næste par dage…”
Vores absolut foreløbige plan var, at mens han var på kontoret hos mig, skulle vi prøve at få fat i mor. Det lykkedes. Mor var sej, hun sadlede bilen med det samme og kom og hentede Mathias da vi var færdige. Mathias og jeg aftalte at han skulle bo hjemme for en kort periode, indtil han var klar igen og ikke mindst at vi skulle ses igen. Han ville gerne komme igen et par dage efter.
”Der er kun en god ting ved kærestesorg…….” Ordene hang ligesom tørt ud i luften.
Jeg har sagt denne sætning en del gange før.
Virkningen er den samme. Jeg får instant opmærksomhed.
Den der sidder over for mig tænker noget a la: ”Er han (F#€%…) skør?” Det samme skete her. Jeg havde med det samme hans opmærksomhed og han kiggede intenst på mig….
”Ja?” sagde han.
Jeg gentog sætningen.. ”Der er kun en god ting ved kærestesorg…..” og holdte en lille (kunst) pause.
Øj han kiggede på mig, sådan yderst spørgende nærmest mistroisk.
Så sagde jeg:
”Det eneste gode er, at man ikke dør af det… men det føles sådan…!”
”Det er rigtigt” sagde Mathias. ”Det så fuckin´ rigtigt… jeg har følt jeg skulle dø de sidste 3 dage.. jeg har ikke sovet, jeg kan ikke sove, det gør ondt over alt… mit hjerte gør så ondt. Jeg har kastet op. Jeg kan ikke spise…Jeg går og græder over alt.. selv dumme reklamefilm.”
At komme ud af, og gennem kærestesorg er en proces, og for den der er i kærestesorgen synes alt umuligt. Tanker og følelser banker rundt inde i hjernen. Det larmer og man bliver stresset og der er ingen ro. Man kan ikke sove og kan gå hvileløst rundt.
Vi satte nogle ting op for Mathias i forhold til den helt aktuelle situation.
På en eller måde var vi heldige, for Mathias var tidligere eliteløber, men havde lidt glemt hans ”løb” så det satte vi gang i med det samme. Rundt om søerne siger jeg bare.
Det der med at gøre kroppen fysisk udmattet når man er i akut kærestesorg, er en god ting. Det kan godt være at hjernen ikke kan stoppe med at tænke, men hvis man gør kroppen træt, så kræver den at få lov til at sove… og så falder man i søvn.
”Jeg kan ikke lade være med at gå rundt der hvor hun bor….. måske bare for at møde hende, eller bare for at få et blik af hende…” sagde Mathias et stykke tid inde i forløbet.
”Det mærkeligt, men jeg håber bare at få et lille glimt af hende… men jeg har ikke set hende endnu.”
”Jeg har oprettet en ”hemmelig” profil på IG, for at kunne følge hende uden hun ved det mig… Jeg kan slet ikke holde ud at se hun er glad… orghhhh, men jeg kan heller ikke holde ud ikke at se hende. Fuck det svært John-Erik… Det gør så ondt….jeg er så ked af det..”
”Vil du høre noget mærkeligt?” spurgte han. ”Kom med det” svarede jeg.
”En dag hvor jeg gik mod hendes hjem, ikke så langt fra dette, så jeg hendes cykel ligge låst i en stor blomsterkumme… Jeg tænkte den måtte være stjålet. Jeg tænkte at jeg måtte bære den hjem til hende, for jeg ved hun er sindssygt glad for den. Så jeg tog den op og slæbte den afsted mod hendes hjem. Så kom jeg til at tænke på, tænk nu hvis hun kom gående….PANIK… så ville hun måske tro, at jeg havde stjålet den… og hvis jeg så sagde, at jeg havde fundet den… i en blomsterkumme… Det ville lyde helt vildt skørt… Jeg blev helt i tvivl om hvad jeg skulle gøre med den. Jeg gik i panik… det ville jo se helt åndsvagt ud…mig komme gående med hendes låste cykel… så jeg skyndte mig at sætte cyklen op ad en husvæg. Så nu står den der.”
Jeg kunne ikke lade være med at smile… ”For fanden Mathias…”
”Hvad synes du jeg skal gøre nu ift cyklen….? Skal jeg skrive til hende, at jeg ved hvor den står.. skal jeg bære den hjem til hende… eller måske bare fortælle sandheden?”
”Mathias – jeg synes bare du skal lade den stå. Ikke mere end det”
”Ok så, så er det dét jeg går med….. Hvad skal jeg gøre nu?” spurgte han og kiggede på mig.
”Måske du kan skrive et brev til hende…” sagde jeg.
Der er mange gode ting i at fælde noget ned på papir. Processen i sig selv med at få det ud af systemet er god, og langsommeligheden i at skrive noget ned, gør at man får det meste med. Og kan kigge på det igen og igen indtil det sidder i skabet.
Nogle gange oplever jeg mennesker der skriver en laaang besked ned til personen der skal have den… at når den først beskeden er skrevet ned og ude af kroppen, så skal den ikke nødvendigvis afleveres.
”DET” sagde han, ”Det er god ide.”
Vi rundede af og gangen efter, havde han intet mindre end to forskellige breve, skrevet på computer, med. Begge på ca. 3 sider.
”Vil du høre hvad jeg har skrevet?” spurgte han.
”Ja selvfølgelig…!”
Så gik han i gang…
”Det kom som et chok…… da du forlod mig…. ” Mahias kiggede usikkert op på mig da han læste op.
Jeg blev lidt målløs over ordlyden, men sagde ikke noget.
Mathias fortsatte: ”Den dag du blev væk….” her knækkede hans stemme og han begyndte at snøfte. Var sådan nødt til at stoppe op.
Da han efter et lille stykke tid var færdig med at snøfte og græde lidt, spurgte han om jeg selv ville læse brevet. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det var et meget meget fint og følsomt brev. Her er et lille bitte uddrag af de 3 sider:
”Kom tilbage – jeg elsker kun dig (Skal jeg skrive dette? Jeg mener det jo) Og hvis ikke så skal du vide, at du er en fantastisk pige (eller “ den bedste pige jeg nogensinde har mødt”?) og du skal tro på dig selv og hvad du vil med dit liv.
Tak for nogle gode år sammen. (Skal de sidste linjer bare slettes?)”
Der var en del parenteser i brevet, og de var alle nogen Mathias gerne ville tale med mig om…. om hvilken der var den bedste sætning, betydning mm.
Det var yderst rørende, at få lov til at være en del af denne lille proces.
”Mathias…??” spurgte jeg. Han kiggede op. ”Ja?”
Jeg var oprigtig i tvivl om det jeg skulle til at spørge ham om/sige til ham……Omvendt så havde jeg det sådan, at det var jeg nødt til.
”Mathias.. har du nogensinde hørt om Danseorkestret?”
”Ja” svarede han… men jeg kender dem ikke, jeg hører mest kun jazz på mine LP´er.
”Tag lige din telefon op.. og find ”lyrics” på den sang der hedder ”Kom tilbage nu”
Han hev hans telefon op og gjorde som jeg havde sagt.
Hvis der ikke var stille på kontoret, så blev der virkelig virkelig stille….Virkelig stille. Mathias´ øjne lavede tegneseriebevægelser og blev henholdsvis meget store og til små sprækker, som om han zoomede ind og ud.
”Åh gud, åh gud, åh gud… ” sagde han alt i mens tårerne væltede ud. ”Nej nej nej….”
Hvis du skulle have glemt teksten fra ”Det kom som et chok” så kommer de to første vers her og lidt af omkvædet:
Det kom som et chok
Da hun forlod mig
Den nat hun blev væk
Den dag hun sendte brevet til mig
I brevet der stod
At hun var blevet træt af mig
Træt af at vente
Hele tiden skændes med mig
Kom tilbage til mig
Jeg elsker kun dig
(Kom tilbage nu, kom tilbage nu)
Kom tilbage til mig
Jeg elsker kun dig
(Kom tilbage nu, kom tilbage nu)
”Det jo mine ord. Øj øj øj…åh gud…. orhhh arghhh…..tænk hvis jeg havde sendt mit brev til hende…” sagde han, mens han kiggede ud på mig mellem tårerne. ”Ej ej ej… det jo megapinligt….ej nej nej nej…”
Han var hårdt ramt lige der. Han lavede sådan et slags puste ud hesteprust og græd noget voldsommere.
”Øv føj for en tudetime vi har i dag…. ” Han kunne ikke lade være med at smile af sig selv, som han sad der i alle de voldsomme følelser.
”Et det ok??” spurgte han og pegede med venstre og højre pegefinger på hans øjne og græd, smilede, grinte og græd lidt mere.
Vi finpudsede hans meget fine brev. Tog alt ud der kunne ligne en kopi fra en ”banal” popsang. Skar til og trak lidt fra.
Han valgte at skrive det i hånden. Han skriver pænere end mig. Han sendte det.
I dag er Mathias glad. Vi lavede en fin ”komme ud af kærestesorg” proces. Der er gået mere end 6 måneder og han dater lidt igen, endelig med lidt selvtillid. Han fandt en lille jazz klub, hvor de lytter til LP jazz plader. Lyden er dybere og bedre som Mathias siger (hvad ved jeg? 🙂 )
Han genoptog hans løb. Hans næste mål er Berlin Marathon.
Mathias har forresten købt Danseorkestrets første LP. Altså pladen. Den hedder ”Danseorkestret”
#Kærestesorg
Fortællingen er clearet med Mathias. Han syntes det var sjovt at læse fordi det nu er et stykke tid siden. Han husker alle følelserne sagde han!
Et par udvalgte referencer
Hej John-Erik, ville bare lige skrive til dig, hvor taknemlig jeg er for dig og din forståelse altid. Det betyder så meget for mig, at du altid er der for mig og lytter. Jeg er dig evigt taknemlig og fuldstændig fantastisk helt igennem glad for at kende dig☺️
Du har mig altid.
Det betyder så meget, at jeg har en tryghed og et sted, hvor jeg bliver forstået
Tak for dig!
Mange forældre vil virkelig kunne lære af dig og bare alle mennesker.
Rigtig god aften til dig🌟
Kh
Ps. Jeg glæder mig så meget til vi snart ses.
Hej John-Erik,
Lang tid siden. Beklager jeg ikke har fået givet dig en opdate – der er simpelthen sket så meget spændende siden sidst. Jeg har fået købt den lejlighed på X-gade, og det kan jeg kun takke dig for.
Mange tusinde tak for hjælpen! Har brugt de sidste par måneder på at klargøre og sætte lejligheden i stand, så nu regner jeg med at flytte ind i weekenden.
Jeg har været til eksamenerne og har klaret det godt i alle fag, hvilket jeg er virkelig stolt af.
Jeg glæder mig til at starte et nyt kapitel i mit liv og prøve kræfter med at stå på egne ben væk fra familien.
Sætter virkelig pris på din hjælp – det ville ikke have været muligt uden dig.
Jeg håber alt er vel hos dig og har det godt.
Knus Camilla
“Du kan tro det bare går godt. Jeg spiller håndbold i Odense Hf, og jeg går på xx gymnasium, og jeg har lige fået 12 i to eksamener. I AP eksamen og i NV eksamen. Så det går helt fantastisk.
Og jeg har mange gange tænkt at kontakte dig, for at sige tak til dig, for du har gjort så meget for mig, og det har virkelig gjort, at jeg er begyndt at føle meget mere overskud, og at jeg har lyst til at tage i skole og deltage i undervisningen, og alle de gode råd du har givet mig. Du har været en KÆMPE hjælp, og jeg er så taknemlig.
Jeg ved det kan lyde lidt overdrevent, men du har gjort mig til en hel ny kathrine, jeg ser skolen på en hel anden måde nu.
Jeg håber på at jeg snart kan besøge dig igen, og snakke med dig om hvor godt det går :)”
Vi ses snart – det er et ønske!
Kære John-Erik,
Tusinde tak for de gode ord om Christopher og tak for din indsats. Vi ved om nogen, at det virkelig har været med til at gøre ham til den langt mere selvsikre dreng, som han fremstår nu end for bare 5 måneder tilbage.
Det er det mest fantastiske der er sket for ham og os – og tænk, så knokler han oven i købet på for fuld drøn i skolen. Ganske rigtigt har vi sagt til ham, at hvis han om et stykke tider føler at det kunne være godt med en snak med John-Erik igen, så gør vi bare det. Tusinde tak for din måde at gå til både os, men ikke mindst Christopher, på.
De bedste og varmeste hilsner herfra, Ida og hele familieklanen
Først vil jeg lige sige tak for al din hjælp 😊
Du har virkeligt flyttet os og fremtiden ser nu konstruktiv ud.
For første gang i flere år har vi en plan – det har vi ikke haft.
Dine samtaler, din støtte og ærlighed har gjort os trygge og vi ser frem til det videre arbejde.
Vi er ikke i mål, men vi er på vej og vi har en plan.
Tak.
P
“Vi havde den bedste telefonsamtale igår nogensinde – jeg var helt “høj” bagefter.
Træerene vokser måske nok ikke helt ind i himlen, og Laura og jeg vil måske også i fremtiden “tage vores ture”, men jeg må da virkelig tage hatten af for det I to har bygget op på de få måneder!! Og hvis vi så, med din hjælp, sammen kan aftale nogle strategier for hvordan vi tackler uoverensstemmelser i fremtiden, så er der da grund til optimisme for første gang i lange tider. Det kommer til at få positiv afsmitning på hele vores familieliv, hvor også en søster og en far i høj grad har lidt under de store følelsesudbrud. Hvordan kan vi takke dig nok for det??”